Port Stephens 🇦🇺

Vi ankom til Port Stephens sidst på eftermiddagen, efter en små 300 km lang køretur fra Blue Mountains – dejligt at være nede i varmen igen, efter et par kolde dage oppe i bjergene.

Vi havde hjemmefra booket en ferielejlighed på hotellet Marty’s @ Little Beach, som ligger næsten helt ude på enden af den tange hvorpå byen Port Stephens ligger. Dette sted blev vores første møde med det stillehav som vil omkredse resten af vores tur, og som vi hidtil kun har set fra USA siden.

200 meter fra vores hotel, ned af en lille sti, ligger stranden. Klokken er ved at være 17 så vi beslutter at gå ned for at se solnedgangen. Vi er dog ikke de eneste der har fået denne ide, nede på stranden bliver vi mødt at ca 30 pelikaner som har taget opstilling i vandkanten.

Australien har indtil videre kun overrasket positivt ifht dyreliv, allerede i Sydney så vi farvestrålende papegøjer og kakaduer i træerne, så de store pelikaner på stranden her, er bare endnu et plus i bogen af oplevelser.

Efter at have spist på restaurant i snart en lille uges tid, havde vi glædet os til selv at kunne lave mad, men det supermarked vi på gåben satte kursen mod var lukket, så det blev pludselig for sent for pigerne ifht sengetider, selv at lave mad. Så efter vi havde fundet et nyt sted at handle, endte vi på et fish n’chips sted før det gik retur mod hotellet og godnat.

Vi havde siden vi forlod Danmark kun haft lange dage, enten lange rejsedage eller lange dage fyldt med oplevelser, så dag to i Port Stephens startede vi roligt ud, med bare at hygge i lejligheden. Vi havde handlet ind til morgenmad, så det var rart bare at have en “normal” morgen ligesom en weekend hjemme i huset i Skovlunde.

På denne tid af året trækker hvalerne fra Antarktis op langs den australske østkyst, så vi besluttede at køre ud til en af de strande hvor de ofte spottes, for at se om vi skulle være heldige?

Emilia pakkede hurtigt sit strandlegetøj og så var hun klar. Stranden vi kørte ud til hed Birubi Beach, som ud over at være et kendt hvalspotter sted, også har et kæmpe område (så langt øjet kunne række) med store sand klitter. En slags Råbjerg Mile, bare meget større.

Vi så ingen hvaler, til gengæld så vi en hel karavane af kameler som kom ud inde fra klitområdet. Området her mindede med de brede strande og klitter, faktisk meget om Vesterhavet – bølgerne var bare meget større og vandet helt blåt og tropisk.

Selvom det her i august er vinter i Australien, ligger temperaturen i denne del af landet på omkring 20-22 grader.

Emilia havde siden vi ankom til hotellet plaget om at komme i poolen, så efter et par timer på stranden, kørte vi hjem for at gå i poolen før den igen stod på solnedgang på stranden. Der var vist også en lille pige som i den grad trængte til at blive skyllet ren for sand!

Ved solnedgangstid gik vi igen ned mod stranden for at nyde en af naturens gratis gaver. Knap så mange pelikaner denne dag, men de var der stadig til at give det lille ekstra på oplevelsesbarometeret.

Hjemme på hotellet stod den på hjemmelavet pasta bolognese og aftenhygge inden turen i morgen igen går videre nordpå…