Vi ankom til Port Stephens sidst pĂ„ eftermiddagen, efter en smĂ„ 300 km lang kĂžretur fra Blue Mountains – dejligt at vĂŠre nede i varmen igen, efter et par kolde dage oppe i bjergene.
Vi havde hjemmefra booket en ferielejlighed pĂ„ hotellet Martyâs @ Little Beach, som ligger nĂŠsten helt ude pĂ„ enden af den tange hvorpĂ„ byen Port Stephens ligger. Dette sted blev vores fĂžrste mĂžde med det stillehav som vil omkredse resten af vores tur, og som vi hidtil kun har set fra USA siden.
200 meter fra vores hotel, ned af en lille sti, ligger stranden. Klokken er ved at vÊre 17 sÄ vi beslutter at gÄ ned for at se solnedgangen. Vi er dog ikke de eneste der har fÄet denne ide, nede pÄ stranden bliver vi mÞdt at ca 30 pelikaner som har taget opstilling i vandkanten.
Australien har indtil videre kun overrasket positivt ifht dyreliv, allerede i Sydney sÄ vi farvestrÄlende papegÞjer og kakaduer i trÊerne, sÄ de store pelikaner pÄ stranden her, er bare endnu et plus i bogen af oplevelser.
Efter at have spist pĂ„ restaurant i snart en lille uges tid, havde vi glĂŠdet os til selv at kunne lave mad, men det supermarked vi pĂ„ gĂ„ben satte kursen mod var lukket, sĂ„ det blev pludselig for sent for pigerne ifht sengetider, selv at lave mad. SĂ„ efter vi havde fundet et nyt sted at handle, endte vi pĂ„ et fish nâchips sted fĂžr det gik retur mod hotellet og godnat.
Vi havde siden vi forlod Danmark kun haft lange dage, enten lange rejsedage eller lange dage fyldt med oplevelser, sĂ„ dag to i Port Stephens startede vi roligt ud, med bare at hygge i lejligheden. Vi havde handlet ind til morgenmad, sĂ„ det var rart bare at have en ânormalâ morgen ligesom en weekend hjemme i huset i Skovlunde.
PÄ denne tid af Äret trÊkker hvalerne fra Antarktis op langs den australske Þstkyst, sÄ vi besluttede at kÞre ud til en af de strande hvor de ofte spottes, for at se om vi skulle vÊre heldige?
Emilia pakkede hurtigt sit strandlegetÞj og sÄ var hun klar. Stranden vi kÞrte ud til hed Birubi Beach, som ud over at vÊre et kendt hvalspotter sted, ogsÄ har et kÊmpe omrÄde (sÄ langt Þjet kunne rÊkke) med store sand klitter. En slags RÄbjerg Mile, bare meget stÞrre.
Vi sĂ„ ingen hvaler, til gengĂŠld sĂ„ vi en hel karavane af kameler som kom ud inde fra klitomrĂ„det. OmrĂ„det her mindede med de brede strande og klitter, faktisk meget om Vesterhavet – bĂžlgerne var bare meget stĂžrre og vandet helt blĂ„t og tropisk.
Selvom det her i august er vinter i Australien, ligger temperaturen i denne del af landet pÄ omkring 20-22 grader.
Emilia havde siden vi ankom til hotellet plaget om at komme i poolen, sÄ efter et par timer pÄ stranden, kÞrte vi hjem for at gÄ i poolen fÞr den igen stod pÄ solnedgang pÄ stranden. Der var vist ogsÄ en lille pige som i den grad trÊngte til at blive skyllet ren for sand!
Ved solnedgangstid gik vi igen ned mod stranden for at nyde en af naturens gratis gaver. Knap sÄ mange pelikaner denne dag, men de var der stadig til at give det lille ekstra pÄ oplevelsesbarometeret.
Hjemme pĂ„ hotellet stod den pĂ„ hjemmelavet pasta bolognese og aftenhygge inden turen i morgen igen gĂ„r videre nordpĂ„…
Hold da op med oplevelser. I mĂ„ da allerede hav fyldt godt op i ovlevelsestasken, selv om der skal vĂŠre plads til mange flere…. spĂŠndende at fĂžlge med – skĂžnne billeder I har delt… fortsat rigtig god tur….
LikeLike