Auckland 🇳🇿

Sjette og sidste land pÄ vores rejse rundt i Oceanien er New Zealand. Faktisk var New Zealand ikke en del af den oprindelige plan, men kom pÄ lidt ved et tilfÊlde, da det ikke var muligt at flyve direkte fra Tonga til Sydney. SÄ for at spare en flyvetur slutter vores rejse her, i stedet for tilbage i Australien hvor vi begyndte.

Da vi har en drÞm om, nÄr pigerne en dag er Êldre og bedre vil vÊrdsÊtte smuk natur, at komme tilbage til New Zealand og rejse rundt i en autocamper. Derfor har vi helt bevidst for denne tur valgt, kun at blive i Auckland.

Flyveturen fra Tonga til Auckland er pÄ 3 timer, men da vi bÄde havde det sene fly klokken 22 om aftenen, samt er rejst en tidszone tilbage, nÄr klokken at blive 3 om natten fÞr vi alle ligger i vores senge pÄ hotellet. SÄ det er bare om at fÄ noget sÞvn, sÄ vi kan vÊre friske til at opleve Auckland nÄr vi vÄgner nÊste morgen.

Det mÄ siges at vÊre noget af en omvÊltning pludselig at vÊre tilbage i en millionby igen, selvom Fiji pÄ mange mÄder virkede moderne, sÄ har vi ikke set hÞjhuse, neonskilte eller veje med mere end ét spor i hver retning, i snart halvanden mÄned.

Vi har fuldt ud nydt det primitive liv ude pĂ„ de smĂ„ Ăžer i Stillehavet, men kan ogsĂ„ mĂŠrke indeni, at det er rart at vĂŠre tilbage i mere vante rammer igen…

PĂ„ vores fĂžrste dag i Auckland er vejret godt, og temperaturen kommer helt op pĂ„ 17-18 grader. For os der kommer fra et noget varmere klima, er det dog hundekoldt. Da vores rejse indtil videre, med undtagelse at Blue Mountains i Australien, udelukkende har foregĂ„et i temperaturer pĂ„ +25 grader, har vi ikke pakket tĂžj til det kolde klima der mĂžder os her i New Zealand, derfor er dagsorden her den fĂžrste dag da ogsĂ„, at fĂ„ kĂžbt en jakke. Efter lidt research gĂ„r vi ud til bydelen Newmarket som ligger omkring 5 km fra vores hotel – super hyggelig bydel i gammel engelsk stil. Auckland er bygget ovenpĂ„ 48 vulkaner, sĂ„ det gĂ„r meget op og ned og ender faktisk med at blive en lidt hĂ„rd tur, derfor beslutter vi os for at tage bussen hjem. Bussen har ikke nogen endestation, men kĂžrer bare i ring rundt i byen. Vi fĂ„r selvfĂžlgelig placeret os pĂ„ den forkerte side af gaden, sĂ„ i stedet for at kĂžre direkte hjem, fik vi turen hele byen rundt.

Randi & Michael

Det er ikke mange danskere vi har mĂždt pĂ„ vores tur, vi hĂžrte nogle tale dansk i Australien og sĂ„ igen pĂ„ Fiji. Et par er vi dog nĂŠrmest rendt ind i hele tiden, Randi og Michael fra Århus, som er pĂ„ en 1 Ă„r lang jordomrejse. Vi mĂžder dem fĂžrste gang i Vanuatu, i lufthavnen pĂ„ den lille Ăž Tanna. Vi taler en del sammen mens vi venter pĂ„ flyet og finder frem til at vi er pĂ„ Fiji samtidig, sĂ„ vi mĂ„ske kan mĂždes igen der. SĂ„ lang tid gĂ„r der dog ikke fĂžr vi skulle ses igen, for fĂ„ dage senere mĂždes vi helt tilfĂŠldigt ved et vandfald, ogsĂ„ pĂ„ Vanuatu.

PÄ Fiji skulle de mÞdes med nogle venner som var flÞjet ud for at besÞge dem, disse venner bor tilfÊldigvis pÄ samme hotel hvor vi skal bo, sÄ da vi stÄr og tjekker ind, sidder de i restauranten og vinker. Verden er bare lille nogengange.

Nu er vi begge par i Auckland, sÄ vi aftaler at ses og bruge en dag sammen. Vejret tegner ikke sÄ godt for de kommende dage, sÄ vi aftaler at tage ud og se Mount Eden, en af Aucklands gamle og nu slukket vulkaner. Udsigten over byen skulle vÊre flot deroppefra, sÄ det er bedst at tage dertil pÄ en klar dag.

Udsigten over byen fra toppen af Mt. Eden

For Emilia er en vulkan ligesom den vi sÄ pÄ Vanuatu, med lava og ild nede i. SÄ hun var noget skuffet over at denne bare var fuld af grÊs. Vi voksne var dog mere begejstret, da de grÞnne grÊsklÊdte toppe, prÊcis er det landskab vi forbinder med New Zealand. Efter Mount Eden gÄr vi igen til bydelen Newmarket hvor der kort bliver shoppet lidt og spist en frokost. Vi gÄr hele vejen gennem byen tilbage til omrÄdet omkring vores hotel, og ender ogsÄ med at spise aftensmad sammen pÄ vores hotelvÊrelse. Super hyggelig dag, og rart til en afveksling at tale dansk.

Vejret pÄ vores dag nummer tre er regn, regn og atter regn. SÄ det bliver bare til en gÄtur ned ad Queen Street samt lidt shopping. Denne gang med indkÞb af nye lÊkre jakker til bÄde Emilia og Marie. Vi beslutter om eftermiddagen at gÄ en tur i hotellets pool, men nÄr det gÊlder pools er vi Äbentbart ikke sÄ heldige pÄ denne ferie, for endnu en gang mÞdes vi af en lukket en af slagsen, og mÄ med to skuffede piger gÄ tilbage og lege pÄ vÊrelset.

En af de ting vi rigtig gerne ville se pÄ vores besÞg i New Zealand var film byen Hobbiton hvor Ringenes Herre og Hobbitten er optaget. Der var flere tur arrangÞrer fra centrum, men priserne var helt i skoven, sÄ planen blev at vi bare lejede en bil og selv kÞrte de ca 200 km derned.

For fÞrste og eneste gang pÄ denne tur oplevede vi at pigerne satte en begrÊnsning for vores planer. Det er ikke dyrt at leje en bil i New Zealand, men det er det til gengÊld at leje en autostol. Faktisk kostede det over dobbelt sÄ meget at leje to autostole, som at leje selve bilen!

Da vejret oven i det, ikke lovede for godt, og vi samtidig ikke havde hverken regnfrakker eller vinterjakker med pÄ ferie, beslutter vi at droppe Hobbiton og gemme det til nÊste gang vi besÞger New Zealand.

Auckland Museum

Vi google derfor hvad der findes af indendÞrs aktiviteter for vores dag nummer 4, og ender med at gÄ turen ud til Auckland Museum. Museet er i stil med Naturhistorisk museum, med mange spÊndende udstillinger. Vi starter med en udstilling omkring Oceanien, hvor gamle masker, vÄben mm fra mange af de Þer vi netop har besÞgt er udstillet. Emilia syntes det var spÊndende at de ting vi sÄ kom fra Salomon Øerne, Vanuatu, Fiji mfl. og kunne tydeligt relatere til de ting vi viste hende.

PĂ„ anden sal lĂ„ en stor “bĂžrneafdeling” med forskellige aktiviteter samt en udstilling med dinosaurus skeletter. Alt i alt en spĂŠndende dag som pigerne ogsĂ„ fik en masse ud af.

Vores sidste dag i Auckland og desvÊrre sidste dag pÄ denne fantastiske ferie, bliver en stille en af slagsen. Vi skal fra hotellet omkring 11:30, sÄ vi spiser morgenmad pÄ vÊrelset, og gÄr en sidste tur i byen sÄ vi lige kan fÄ rÞrt benene lidt inden vi skal sidde 24 timer i et fly.

Vi kan Ă„benbart ikke vĂŠre i det samme land, uden at rende pĂ„ hinanden, for nede pĂ„ havnen mĂžder vi Randi og Michael som er ude at gĂ„ en tur. Vi siger farvel endnu en gang og sĂŠtter sĂ„ kursen mod lufthavnen, hvorfra fĂžrste del af turen hjemover mod Danmark er intet mindre end verdens anden lĂŠngste fly rute – 17 timer og 50 minutter tager turen fra Auckland til Doha i Qatar.

Vi har en kort mellemlanding pĂ„ bare 2 timer og 20 minutter, sĂ„ “kun” 26 timer og 40 minutter efter vi lettede fra Auckland, lander vi i KĂžbenhavn. 63 dages eventyr er slut, og selvom klokken kun er lidt over 7 om morgenen, har flere familiemedlemmer taget turen ud til lufthavnen for at byde os velkommen hjem. Der var vist nogle bedsteforĂŠldre som savnede deres bĂžrnebĂžrn 🙂

Velkomst i CPH

Det er svÊrt kort at opsummere de 2 mÄneder vi har vÊret afsted pÄ denne tur, hvor alle lande har budt pÄ noget forskelligt. En ting er dog sikkert, vi er blevet vilde med Stillehavet og vil helt sikket tilbage herud igen snart.

Vi er ogsÄ blevet bidt af at rejse i en lÊngere sammenhÊngende periode, og drÞmmer om igen en dag at fÄ muligheden for at kunne sÊtte hverdagen pÄ stand-by og rejse vÊk i 6 mÄneder eller mere.

Nu mĂ„ vi se hvilke muligheder fremtiden bringer, vi er i hvert fald slet ikke fĂŠrdige med at opleve verden. NĂŠste ferie er allerede i april 2020 hvor turen gĂ„r til USA, nĂŠrmere bestemt Miami ☀

Venter pÄ bussen mod Auckland lufthavn

Tongatapu đŸ‡č🇮

Ha’atafu Beach

Vores andet og sidste stopher i Tonga ligger pĂ„ hovedĂžen Tongatapu, en lille times flyvning syd for Vava’u.

Tonga har deres eget flyselskab REALtonga og vi kan huske fra den gang vi bookede billetterne at det var en anelse besvÊrligt. For det fÞrste kan billetter kun bookes pÄ flyselskabets egen hjemmeside, hvor man blandt andet skulle indtaste estimeret vÊgt for bÄde bagage og passagerer. Stabilitet kÊmper man tilsyneladende ogsÄ med, vi hÞrer i hvert fald flere steder fra, at fly uden varsel bliver aflyst eller forsinket nÊrmest dagligt. Vores tur gÄr selvfÞlgelig heller ikke lige efter bogen.

Vi ved fra tidligere at vi skal vÊre opmÊrksomme pÄ bagage vÊgt nÄr vi flyver indenrigs med de smÄ selskaber (grÊnsen hed 10 kg pr person i Vanuatu og 16 kg pÄ Salomon Øerne), men forud for vores flyvning modtager vi en mail, hvori det fremgÄr hvor mange kilo vi mÄ have med, samt at max vÊgt pr stk bagage er 32 kg.

Selvom vi er 4 mennesker, har vi kun 2 rygsÊkke, og de bliver altid pakket sÄledes at den store blÄ som Kenny bÊrer vejer ca 25 kg og den grÞnne som Marie har ca 15 kg. Denne er flyvning er vores 13. pÄ denne tur, sÄ vi har efterhÄnden en ret god ide om hvad vores bagage vejer.

Men pludselig vejer vores bagage nu alt for meget, og de 32 kg som fremgĂ„r i mailen er en fejl – de har byttet rundt pĂ„ tallene, og det rigtige tal er 23 kg!?

SÄ pÄ trods af vi ikke lÊngere slÊber rundt pÄ malaria piller til en mÄneds forbrug, har brugt det meste af vores solcreme mm, sÄ vejer taskerne nu 3 kg mere end da vi forlod KÞbenhavn?

Det er umuligt at flytte mere over i den grĂžnne taske, sĂ„ lĂžsningen ligner lĂŠnge at vi mĂ„ betale for overvĂŠgt, selvom vi delt ud pr person ligger langt under de kg vi mĂ„ medbringe. Vi nĂŠgter simpelthen at betale for en fejl flyselskabet har lavet, og henholder os til at de selv har oplyst grĂŠnsen vĂŠrende 32 kg – de er dog hverken til at hugge eller stikke i, og virker nĂŠrmest fuldstĂŠndig ligeglade med at de har lavet en fejl. Vores klapvogn ligger i en rejsetaske, sĂ„ vi spĂžrger om vi kan flytte noget tĂžj over til klapvognen? Det mĂ„ vi gerne, og sĂ„dan bliver problemet lĂžst – bare tĂ„beligt vi skal bruge 20 minutter pĂ„ sĂ„dan noget fis, det giver jo det samme i sidste ende.

Da vi langt om lĂŠnge fĂ„r vores hĂ„ndskrevne boardingkort, fĂ„r vi samtidig ogsĂ„ lige at vide at flyet er 1 time forsinket…

Vi har efterhÄnden prÞvet en del mindre fly pÄ denne tur, og Tonga bidrager med et mere til samlingen, denne gang af svensk fabrikat i form af en SAAB 340b. Flyet har plads til hele 34 passagerer og virker nu egentlig ret moderne. Flyet har 11 rÊkker, de fÞrste 10 med et enkeltsÊde pÄ den ene side af gangen og et dobbeltsÊde pÄ den anden, bageste rÊkke har hele 4 sammenhÊngende sÊder.

SAAB 340b med plads til 34 passagerer

Det er tit at de chauffÞrer som henter i lufthavnen skal have flere passagerer med i samme retning, sÄ da vores fly er forsinket er chauffÞren kÞrt afsted med andre gÊster. Det medvirker at da vi ankommer, er der ingen for at samle os op?

Det er ikke et hotel vi bor pÄ denne gang, men mere et sommerhus vi har lejet. SÄ da chauffÞren har vores nÞgle er der ikke andet for end at vente. Alle kender dog alle herude, sÄ hurtigt finder de andre chauffÞrer frem til hvem der skal afhente os, og fÄr ham ringet op. Han siger at han er pÄ vej, og vil hente os om 10 minutter.

Efter ca 25 minutter kommer vores chauffĂžr og vi sĂŠtter kursen mod vores hus som ligger pĂ„ Ăžens vestkyst ved Ha’atafu Beach – en strand hvorfra det skulle vĂŠre muligt at spotte hvalerne nĂ„r de passerer forbi. PĂ„ vej dertil gĂžr vi vanen tro et par stop, sĂ„ vi kan fĂ„ handlet ind ifht vand, morgenmad mm.

Huset er stort og har bĂ„de en stue, kĂžkken og 2 sovevĂŠrelser, sĂ„ det er virkelig rart at have lidt plads, og ikke vĂŠre tvunget til altid at sidde i en seng. Da det ikke er et hotel er her selvfĂžlgelig heller ikke nogen restaurant, men vi fĂ„r at vide at der skulle ligge et godt spisested ca 400 meter nede af stranden. Det viser sig dog at vĂŠre noget lĂŠngere, oven i det er sandet meget lĂžst, sĂ„ hvert eneste skridt synker 15-20 cm ned + stranden skrĂ„ner en hel del. SĂ„ at gĂ„ pĂ„ stranden er ligesĂ„ hĂ„rdt som nĂ„r man skal over den sidste klitrĂŠkke ved Vesterhavet hvor ens fĂždder konstant synker ned i sandet – bare 650 meter hver vej.

Det viser sig heldigvis at vĂŠre turen vĂŠrd. Restauranten er super god, og til meget fair priser. Vi ender med at spise der hver dag vi bor i huset.

Onsdag blev det Marie’s tur til at svĂžmme med pukkelhvaler. SĂ„ kl. 7.45 blev hun hentet og efter at have fundet udstyr mm var det kl 9 tid til at gĂ„ i bĂ„den. Vi var 8 med ud over “kaptajn”, guide og scouter. Dagen pĂ„ vandet skulle dog vise sig at blive hĂ„rd da det lige netop denne dag var overskyet og ret blĂŠsende. Efter lidt over en time pĂ„ vandet finder vi de fĂžrste pukkelhvaler og stemningen i bĂ„den er hĂžj. Det viser sig vĂŠre en gruppe pĂ„ tre bestĂ„ende af mor, kalv og mandlig fĂžlge. Efter noget tid virker det til at hvalerne har besluttet sig for at lege for os. Den ene ligger og slĂ„r med den ene finne i vandet flere gange. Vi gĂžr os klar med udstyr til kaptajnen siger go for at gĂ„ i vandet. Da vi tror vi skal i vandet og pulsen er helt oppe, nĂŠrmer en anden bĂ„d sig og sejler over der hvor hvalerne er, med resultat af at de svĂžmmer videre… sĂ„ nu fĂžlger vi dem fra bĂ„den forsigtigt og ser hvordan de fortsat leger i vandet lige ved siden af os og hold da op hvor er det en fed oplevelse. Vi kommer dog fĂžrst i vandet ved denne gruppe hvaler en times tid efter vi har gjort os klar. Da vi fĂ„r svĂžmmet hen til hvalerne beslutter de sig for at skulle videre, sĂ„ svĂžmmeturen i hĂžje bĂžlger var denne gang forgĂŠves. 15 min senere og et nyt sted pĂ„ havet er det gruppe 2 tur til at komme i vandet, men med samme resultat. PĂ„ dette tidspunkt er jeg desvĂŠrre blevet godt sĂžsyg af den meget hĂžje sĂžgang. BĂžlgerne er denne dag sĂ„ hĂžje at man ind i mellem kan mĂŠrke stĂŠnk fra dem i hovedhĂžjde pĂ„ bĂ„den.

Vi beslutter at finde lidt lÊ for bÞlger og fÄ frokost. Det med lÊ lykkedes ikke rigtig, sÄ jeg springer frokosten over og prÞver bare at hvile mig og fÄ varmen. Maveindholdet er forlÊngst vÊk.

Vi sejler videre og leder efter hvaler da vi fÄr melding om at en anden bÄd har fundet mor og kalv der ligger stille i vandet og vi kan overtage deres plads nÄr de er fÊrdige. BÄden ligger stand-by og da vi fÄr go, er det hurtigt med at gÞre sig klar med udstyr til en tur i vandet. Vi kommer tÊt pÄ hvalerne og fÄr go af kaptajnen til at hoppe i. SÄ efter en hÄrd svÞmmmetur i meget hÞje bÞlger der vÊlter ned over mig og giver rigtig meget vand i snorklen er jeg fremme ved hvalerne. Moren ligger og sover nede i vandet mens kalven vil lege med os. Nogle fra gruppen bliver lige frem ramt af dens finne.

Mens vi kommer tilbage til bĂ„den og den nĂŠste gruppe i. Leger kalven videre med vores guide der flere gange mĂ„ skubbe sig vĂŠk fra den, da den gerne vil “kramme” hende.

Er som om at turen i vandet med hvalerne har kureret sÞsyge og kulde hos mig. Jeg er dog endt med nogle helt smadrede ben, skyldes dog primÊrt flere timer med kulderystelser primÊrt i benene forsaget af sÞsyge. SÄ kan nyde turen tilbage til havnen som byder pÄ uventede voldsomme manÞvreringer med bÄden for at undgÄ at kÊntre i de meget store bÞlger.

Dagens hĂžjdespringer

Mens Marie var afsted for at prÞve at svÞmme med pukkelhvaler, og det Kennys tur til at have en hyggedag alene med pigerne. Vejret var dog kedeligt og ret blÊsende den fÞrste halvdel af dagen, sÄ vi blev bare i huset og legede. Da Sophia havde sovet sin fÞrste lur gik vi op til den lille kÞbmand oppe ad vejen, Emilia havde vÊret der med Marie dagen fÞr, sÄ hun viste stolt hvilken vej vi skulle gÄ.

Efter frokost klarede vejret op og vi kunne gÄ pÄ stranden og lege frem til Marie kom hjem.

Om aftenen havde vi booket bord pÄ restauranten nede ad stranden, som havde noget buffet med tilhÞrende show, det startede fÞrst klokken 20:00 sÄ det var lidt sent for pigerne, men de klarede det super fint.

Det var traditionel Tongansk buffet, med helstegt pattegris, forskellige rodfrugter og seafood. Ganske udemĂŠrket og rart for en gangs skyld at have et udvalg med bĂ„de salatbar og kagebord. Mange steder vi har boet pĂ„ denne tur har der ikke engang vĂŠret en menu, aftensmaden bestod af det fiskerne havde fanget den pĂ„gĂŠldende dag. Arrangementet var med forskellig optrĂŠden med lokal musik og danse. Herrernes danse var, som vi har set det bĂ„de pĂ„ Vanuatu og Fiji inspireret af jagt og krigshandling. Kvindernes var mere ovre i noget indisk/Bollywood. Musikken var virkelig sin egen stil, pĂ„ den ene side havde den noget storhed over sig ala den man finder i blandt andet arabisk musik, bare tilsat jungletrommer og DJ Ötzi?

Vi havde en super god aften, selvom det blev sent og vi mÄtte bÊre to trÊtte piger hele vejen hjem via stranden.

ild show

Torsdag var det Kennys tur til endnu en gang at tage afsted ud og svÞmme med pukkelhvaler, vinden havde heldigvis lagt sig lidt ifht dagen fÞr, sÄ det tegnede godt.

I modsÊtning til Marie kom han afsted med den store bÄd, som trods alt burde vÊre noget mere stabil i vandet.

Der var 18 tilmeldt dagens tur, sĂ„ med max 4 personer i vandet samtidig, blev vi inddelt i 5 hold. Kenny kom pĂ„ hold nummer 1, og skulle dermed vĂŠre stand-by fra start. Ligesom pĂ„ turen i Vava’u ugen forinden, lod hvalerne igen vente pĂ„ sig. Efter godt to timer finder de det vi allerhelst vil se, en mor og hendes kalv. Vi glider i vandet og svĂžmmer ivrigt i retning af vores instruktĂžr, og der ligger de sĂ„, en kĂŠmpe pukkelhval mor pĂ„ omkring 20 meter, og hendes fĂ„ uger gamle kalv.

PĂ„ det her tidspunkt kunne jeg simpelthen ikke bede om mere nĂ„r der gjaldt pukkelhvaler, med oplevelserne fra Vava’u + nu mor og unge var min oplevelse komplet – men denne dag var langtfra slut endnu…

De voksne pukkelhvaler kan holde vejret i op til 18 minutter, hvorimod ungerne skal op efter luft hvert 5-7 minut. Hvad der lige gjorde udfaldet ved vi ikke, men efter ungen har vĂŠret oppe efter luft, svĂžmmer den og moderen vĂŠk?

Tilbage pĂ„ bĂ„den gĂ„r timerne mens de andre hold utĂ„lmodigt venter pĂ„ det bliver deres tur, vi nĂ„r frem til frokosttid – stadig ingen hvaler som vil lade os komme tĂŠt pĂ„. Klokken nĂ„r at blive 14 fĂžr vi endelig finder en hval som gider os, igen er det en mor med hendes unge, og ungen er i den grad i hopla!

Lad os lige ridse lidt fakta op. Pukkelhvalen er klodens femte stĂžrste dyr, kun overgĂ„et af andre hvaler, med blĂ„hvalen aller Ăžverst. Den kan blive op til 19 meter lang og veje op til 40 tons. Ungerne er omkring 4 meter lange nĂ„r de bliver fĂždt og vejer omkring 700 kg. Derfor er der ogsĂ„ visse sikkerhedsregler nĂ„r man “bader” med disse dyr, blandt andet en sikkerhedsafstand pĂ„ minimum 5 meter.

Men en pukkelhval unge er som alle andre dyrebĂžrn, nysgerrig og legesyg. SĂ„ da vi kommer svĂžmmende, styrer ungen lige op til os for at sige hej, fuldstĂŠndig som var den en hundehvalp – bare en 6 meter lang en af slagsen. Og den kendte tydeligvis ikke til reglen omkring minimum 5 meters afstand. Hvalungen er helt oppe ved os, som i 30 cm fra os, den skubber tilmed til flere af de andre i gruppen. To gange fĂ„r den splittet gruppen i to, da vi mĂ„ svĂžmme til siden for ikke at blive ramt af ungen. Den slĂ„r med halen i overfladen, og springer op af vandet sĂ„ den lander med kĂŠmpe plask, lige ved siden af os.

InstruktĂžren prĂžver at trĂŠkke os baglĂŠns, da vi flere gange bliver ramt af den store hvalunge, men den svĂžmmer bare med og fortsĂŠtter med at vise os sine tricks.

Lige inden vi skal til at tilbage pÄ bÄden vil mor lige vise hvordan man springer op ad vandet, og lad mig bare understrege at nÄr et 20 meter langt dyr vÊlger at lave en maveplasker mindre end 5 meter fra dig, sÄ kan det slet ikke beskrives hvor sindssygt det er, samt hvor stor den bÞlge man efterfÞlgende fÄr i hovedet er!

Jeg havde mange Ăžnsker og drĂžmme for mit mĂžde med pukkelhvalerne, men denne oplevelse sprĂŠnger fuldstĂŠndig rammerne for hvad hvad jeg nogensinde troede var muligt. En ting er i hvert fald helt sikkert, vi rejser fra Tonga med nogle oplevelser i rygsĂŠkken vi aldrig vil glemme.

Mens Kenny var afsted med hvaler, havde pigerne en hyggedag hjemme i huset. Efter morgenmad gik de en tur ned pÄ stranden for at lege i sandet, og sÞrme om ikke der lÄ et par hvaler og svÞmmede rundt i vandet og legede lige ud for hvor vi bor. Selvom vi efterhÄnden har set massevis af hvaler pÄ vores tur, er det stadig en stor oplevelse. Specielt Emilia som de seneste dage har hÞrt sine forÊldre tale meget om hvaler, og har set mange billeder fra vores ture, syntes gensynet med hvalerne var helt fantastisk.

PĂ„ vores dag nummer fem her pĂ„ Tongatapu havde vi aftalt med vores chauffĂžr Misi at vi gerne ville pĂ„ en heldagstur Ăžen rundt. Afgang var klokken 9, og pudsigt nok lĂ„ fĂžrste stop kun omkring 1 km fra hvor vi boede. Stedet markerede der hvor de fĂžrste kristne var gĂ„et i land i 1643. Tongatapu er ikke nogen sĂŠrlig stor Ăž, sĂ„ det er ikke fordi det vrimler med fede turistmĂ„l. Flere af dem vi sĂ„ var da ogsĂ„ lidt skĂžre… blandt andet sĂ„ vi en koloni af flagermus, dvs omkring 10 stk der hang og sov i et trĂŠ, et andet sted pĂ„ ruten var en strand hvor grise svĂžmmer rundt og fisker fĂžde ved lavvande. Vi kom bare ved hĂžjvande, sĂ„ der var ingen grise at se og dermed ingen attraktion? Man kunne som guide her mĂ„ske planlĂŠgge ruten, sĂ„ dagens besĂžg ramte lavvande og derved blev en attraktion ved grisenes tilstedevĂŠrelse… det skĂžreste pĂ„ dagens tur var uden sammenligning vores stop ved en palme med tre kroner? At dĂžmme ud fra vores guides entusiasme mĂ„tte dette nĂŠrmest vĂŠre turens hĂžjdepunkt, han fortalte i hvert fald stolt hvordan Tonga var det eneste land i Stillehavet som havde denne sjĂŠldne palme. Vores begejstring var dog noget mere afdĂŠmpet, for os var det bare et trĂŠ.

Turen som varede i nĂŠsten 6 timer bĂžd ogsĂ„ pĂ„ spĂŠndende attraktioner, vi sĂ„ det sted Kaptajn James Cook gik i land i 1773, kongeslottet, en grotte samt dagens hĂžjdepunkt for os – blowholes!

Mapu’a Vaea Blowholes er en kyststrĂŠkning pĂ„ omkring 8 km, pĂ„ Sydkysten af Ăžen. Det specielle her, er hvordan vandet med tiden har skĂ„ret sig igennem klipperne og derved lavet smĂ„ kanaler. NĂ„r bĂžlgerne slĂ„r ind mod kysten presses vandet gennem kanalerne og blĂŠses derefter hĂžjt op i luften.

Vi var lĂŠnge ved Mapu’a Vaea hvor vi ogsĂ„ fik taget en masse gode billeder, begge piger syntes det var sjovt nĂ„r vandet blev blĂŠst op i luften, specielt nĂ„r de helt store oceangĂ„ende bĂžlger ramte kysten. Det gjorde det nok heller ikke mindre sjovt nĂ„r skyen af dis ramte, og man samtidig blev lidt vĂ„d.

Mapu’a Vaea Blowholes

Se video fra Mapu’a Vaea Blowholes her: https://youtu.be/redmxainAEc

En anden af de gode sights var Tsunami Rock, som mÄ siges af vÊre lidt af et mysterie. For midt inde pÄ land ligger en kÊmpe klippeblok, alt for stor til at nogen mennesker kan have flyttet den og efterladt den. SÄ som navnet antyder, mÄ eneste logiske forklaring vÊre en kraftig tsunami som for tusinder af Är tilbage har skubbet stenen op pÄ land.

Tsunami Rock

Nu vi var rundt pĂ„ Ăžen, og i den forbindelse ogsĂ„ var forbi hovedbyen Nuku’alofa, havde vi besluttet selv af lave aftensmad denne dag. Vi ville gerne have noget fisk, og spurgte derfor vores chauffĂžr Misi hvor det bedste sted er at kĂžbe dette?

Han kĂžrer ned pĂ„ havnen hvorefter han spĂžrger hvad vi vil have for noget fisk? Vi bliver enige om at tun er fint, her kan vi nemt bare stege nogle tun bĂžffer. Han beder om $10 som svarer til lidt under 30 kr. – for de penge fĂ„r vi lige omkring 1,5 kg tun, sĂ„ der er vist ikke nogen der kommer til at gĂ„ sultne i seng i dag… det er nĂŠrmest madsvineri, og vi ender ogsĂ„ med kun at spise de allerbedste stykker pĂ„ fisken.

Tun for ca 30 kr

Vores sidste dag pÄ Tonga bliver en ren slappe dag, vi har skal fÞrst flyve klokken 22, sÄ vi har hele dagen. Der kommer heldigvis ikke nogen og skal bo i huset efter os, sÄ vi fÄr lov at blive og sÄ bare aflevere nÞglen til vores chauffÞr nÄr de kÞrer os i lufthavnen. Sidst pÄ eftermiddagen gÄr vi pÄ stranden, sÄ pigerne kan lege i sandet en sidste gang, vi taler om de dage og oplevelser vi har haft pÄ Tonga, og ikke mindst vores mÞde med pukkelhvalerne som mÄ siges at have vÊret det altoverskyggende overskrift for de sidste 11 dage.

Derfor er det nÊrmest ogsÄ helt symbolsk, at der mens vi sidder der pÄ stranden svÞmmer en flok pukkelhvaler forbi som ude i horisonten. Gentagne gange springer de op af vandet og lander med kÊmpe plask. Vi tolker dette som hvalernes mÄde at sige farvel og tak for besÞget pÄ.

Klokken 18.30 kommer vores taxa, og sÄ er det afsted mod lufthavnen og sidste land pÄ denne tur: New Zealand

PĂ„ vej til kĂžbmanden

Vava’u đŸ‡č🇮

Drone foto af Mala Island

Femte og nÊstsidste destination pÄ vores rejse rundt i det sydvestlige stillehav er det lille kongerige Tonga, et Þrige bestÄende af 177 Þer hvoraf kun de 36 er beboet.

Tager man en globus og sÊtter en finger pÄ Danmark og en finger pÄ Tonga, sÄ kommer vi herude ikke tÊttere pÄ at vÊre pÄ den modsatte side af jordkloden.

Men vi er ogsÄ virkelig langt vÊk nu, pÄ flyveturen hertil passerede vi den 180. breddegrad, som mange steder ogsÄ markerer datolinjen. Heldigvis fÞlger Tonga Australien, sÄ i stedet for at skifte dato hedder tidszonen her bare +13.

Men vi er ikke kun rejst en tidszone lÊngere ud, pÄ Fiji sagde vi farvel til Melanesien og er nu rejst ind i Polynesien hvor vi vil opholde os resten af turen, frem til vi igen flyver hjemover mod Danmark.

Vores fĂžrste stop i Tonga er den nordlige Ăžgruppe Vava’u, hvor vi har booket os ind pĂ„ den lille Ăž Mala Island for 6 nĂŠtter. Som vi efterhĂ„nden har prĂžvet sĂ„ mange gange fĂžr nĂ„r vi bor pĂ„ en lille Ăž, er hotellet ejet og drevet af en familie som ogsĂ„ bor pĂ„ stedet. Dette er ogsĂ„ tilfĂŠldet pĂ„ Mala Island, og det er lige i vores smag. Hotellet bestĂ„r af 5 hytter hvor hver hytte er opdelt i to, derudover har hotellet ogsĂ„ en restaurant som samtidig fungerer som reception.

Det virker ikke umiddelbart som om Tonga er mere udviklet end hvad vi har set pÄ Vanuatu eller pÄ Gizo i Salomon Øerne, men hytterne her er bestemt af en hÞjere standard end vi tidligere har set. Huset er fuldstÊndig tÊt, har et rigtigt tag, ruder i vinduerne, elektricitet og et forsÞg pÄ varmt vand.

Den hĂžje standard stopper til gengĂŠld ogsĂ„ her, alt vi ellers ser pĂ„ hotellet er virkelig nedslidt. Eksempelvis har vi en propel pĂ„ vĂŠrelset, men den kan ikke justeres og kan kun kĂžre i Ă©t tempo, kĂžleskabet er gammelt og halvulĂŠkkert (godt vi kun skal opbevare vand) den ene stol pĂ„ terrassen er knĂŠkket, snorkeludstyr er gĂ„et i stykker, intet tryk pĂ„ vandet og sĂ„dan kunne vi fortsĂŠtte…

Se video af huset her: https://youtu.be/uHmOMGYaGmo

Vi har dog efterhÄnden levet herude pÄ kanten af verden sÄ lÊnge nu, at vi bare trÊkker pÄ skuldrene og griner lidt af de ting som mangler eller bare er slidt op. Vi mÄtte dog op og lÄne en elkedel da vi skal bruge varmt vand til Sophias sutteflasker.

Vores fĂžrste dag pĂ„ Mala gĂ„r hurtigt, og vi aftaler med personalet af vi gerne vil spise klokken 18:30. Vi kommer ikke til at gĂ„ sultne i seng denne aften, for ind kommer 3 x +300g tun bĂžffer med tilbehĂžr! Vi tĂŠt pĂ„ forĂŠder os i de lĂŠkreste tun bĂžffer, men mĂ„ til sidst lade det sidste blive pĂ„ tallerkenen. Vi aftaler med personalet at de ikke behĂžver lave en hel ret til Emilia, hun spiser fremover bare med pĂ„ vores – det andet er simpelthen madspild.

Hele familien i kajak Ăžen rundt

PÄ vores anden dag her pÄ Mala lÄner vi en af hotellets kajakker og sejler en tur rundt om Þen. Kajakken fÞlger samme standard som resten af hotellets udstyr, sÄ da vi 30 minutter senere er tilbage ved stranden hvor vi startede, har den taget sÄ meget vand ind, at hele bagenden nu er under vand. Men vi havde en god tur, afslutningen var mÄske bare lidt for spÊndende ifht om vi endte med at mÄtte svÞmme i land med pigerne?

Den ting som har stÄet allerhÞjest pÄ Kennys Þnskeliste for turen til Tonga, var at komme ud af svÞmme med pukkelhvaler. Som et af de eneste lande i verden tillader Tonga nemlig at man her mÄ hoppe i vandet til hvalerne.

Kenny fik en sĂ„dan tur af pigerne i fĂždselsdagsgave, og den gave skal indlĂžses pĂ„ vores dag nummer tre her i Vava’u.

Pukkelhvaler 🐋

Klokken er 7:15 torsdag den 12. September da jeg stiger ombord pÄ den lille hval tourbÄd. I bÄden sidder to franskmÊnd bosat i Ny Kaledonien og sÄ er vi tre fra vores Þ som skal afsted.

BĂ„den sĂŠtter kursen sydover mens vi fĂ„r en kort instruks samt udleveret vores udstyr; vĂ„ddragt, dykkermaske, snorkel mm. Efter omkring 20 minutter sejler vi ind i det omrĂ„de hvor hvalerne ofte fĂŠrdes, bĂ„den sĂŠtter farten ned og spotteren kravler op pĂ„ taget for at fĂ„ det bedste udsyn. Der er helt stille pĂ„ bĂ„den mens vi nu stille og roligt bare tĂžffer afsted, alles Ăžjne er rettet ud over vandet i sĂžgen efter hvalernes udblĂŠsning. Den fĂžrste time gĂ„r, uden hverken hvaler eller tegn pĂ„ hvaler. Der gĂ„r en time mere – igen uden hverken hvaler eller tegn pĂ„ hvaler.

FÞrst nÊsten 3 timer inde i turen ser vi en hval som er oppe efter luft, for derefter at dykke ned igen. Hvalens hud er sÄ olieret, at der i havoverfladen ligger noget der nÊsten ligner en oliepÞl, sÄ bÄden sejler derhen hvorefter vores spotter stille og roligt glider ned i vandet for at se om hvalen stadig er dernede?

Han svĂžmmer forsigtigt i retning af der hvor vi sĂ„ hvalen dykke ned, og sĂ„ kommer tegnet – den er der!

Med en puls pÄ 160 og et adrenalin rush i kroppen jeg sjÊldent har fÞlt lignende glider jeg ned i vandet og svÞmmer mod vores instruktÞr. Vandet er uvirkeligt blÄt og klart, jeg kigger ned for at se om jeg kan fÄ Þje pÄ hvalen, men ser bare ned i hvad der synes som uendelig blÄ, tilsat sollysets striber ned gennem vandet. NÊsten som jeg er helt henne ved vores instruktÞr, kommer hvalen til syne nede pÄ 30-40 meters dybde.

Det her er stort – kĂŠmpe stort! Man mĂ„ simpelthen nive sig selv i armen for at forstĂ„ at denne drĂžm er gĂ„et i opfyldelse. TĂŠnk sig at ligge og snorkle rundt, og sĂ„ kigge ned pĂ„ en pukkelhval.

Hvalen gĂžr dog ikke meget vĂŠsen af sig, den ligger formegentlig bare og slapper af indtil det er tid til endnu en mundfuld luft. Efter ca 12-15 minutter kan vi se at hvalen begynder at bevĂŠge pĂ„ sig, den lĂŠgger sig lodret i vandet og svĂžmmer nu mod overfladen – det er tid til luft.

Hvalen kommer op kun fÄ meter fra os, blÊser ud og dykker sÄ ned igen.

At en fuldvoksen pukkelhval er et stort dyr kommer nÊppe bag pÄ nogen, men nÄr man ligger i havoverfladen kun fÄ meter fra den, sÄ er det virkelig et kÊmpe dyr!

At se hvalen sÄ tÊt pÄ, var det absolute klimaks pÄ turen.

Tonga er sammen med Tahiti det eneste sted i verden der tillader at man hopper i vandet til hvalerne, og selv her er reglerne klare – max 4 personer i vandet samtidig. SĂ„ da vi har vĂŠret i vandet omkring 20 minutter bytter vi rundt med en sĂžster bĂ„d som i mellemtiden er dukket op. De er 8 ombord pĂ„ denne bĂ„d, sĂ„ der gĂ„r omkring 45 minutter fĂžr vi kommer i vandet igen. Da alle har vĂŠret i vandet to gange, bliver vi enige om at give hvalen ro og sejle videre i sĂžgning efter en ny hval. Det vi helst vi finde, er selvfĂžlgelig en mor med sin fĂ„ uger gamle kalv.

Vi ser masser af hvaler, rygfinner, udblÊs og halefinner som dykker, men at finde en hval midt i det sydvestlige stillehav er som at finde en nÄl i en hÞstak. Vi fÄr dog sporet os ind pÄ to voksne hvaler, men de dykker sÄ snart vi kommer i vandet til dem. SÄ det bliver aldrig rigtig til mere end denne ene hval, selvom turen varer mere end 7 timer.

Jeg har dog allerede skrevet til en operatÞr pÄ den nÊste Þ vi rejser til, for at hÞre om de har nogen ledige ture, for sÄ tager jeg gerne en tur mere, og sÄ skal Marie ogsÄ prÞve.

Mens Kenny var afsted ude at svÞmme med hvaler, var Marie og pigerne tilbage pÄ Þen hvor de fik leget en masse i sandet med hotelejernes tre bÞrn. Selvom bÞrnene er hhv 8, 11 og 12 er de meget interesseret i at lege med Emilia og Sophia og deres sandting. De fÄr ogsÄ Þvet deres engelsk en masse ved at fortÊlle om dem, deres liv og spÞrge ind til os. Det endte med at nÊsten hver gang vi var i sandet og lege kom minimum et af bÞrnene og legede med. Det blev ogsÄ til hygge med spil pÄ vÊrelset, mens Sophia fik taget en lur.

PĂ„ vores dag nummer 4 har vi aftalt at vi gerne vil en tur ind til byen efter lidt forsyninger. Der er varmt pĂ„ Tonga – virkelig varmt, sĂ„ vi har allerede nĂŠsten drukket de 9 liter vand vi kĂžbte pĂ„ vej hertil.

Vejret har vĂŠret lidt omskifteligt denne dag, og mens vi er inde i den fĂžrste butik efter solcreme til pigerne begynder det at regne – tropisk regne!

fanget i regnen i byen Neiafu

Det vÊlter ned med vand, og hurtigt bliver vejkanten nÊrmest til smÄ floder vi med pigerne i armene mÄ hoppe henover nÄr vi skal krydse vejen. Vi fÄr kÞbt de ting vi skal og mÞdes sÄ med hotelejeren Nesja pÄ en cafe, det er ikke helt stoppet med at regne, sÄ vi aftaler lige at give regnen 5 minutter mere. Da regnen er stilnet af gÄr vi ned mod bÄden, turen tilbage til hotellet starter ogsÄ tÞr, men desvÊrre har regnen kurs mod vores Þ, sÄ vi nÄr at indhente den pÄ vejen hjem. GennemblÞdte nÄr vi tilbage til vores Þ, hvor alle mÄ en tur op og skifte tÞj fra inderst til yderst. Men vi fik vores varer, vand og blandt andet erstatning til Sophia, sÄ der var ingen vej udenom.

PĂ„ vores dag nummer 5 havde Kenny booket en dykkertur, sĂ„ han var igen afsted fra morgenstunden. Op ad formiddagen er han retur igen, med et kĂŠmpe smil pĂ„ lĂŠben – det havde bare vĂŠret det fedeste dyk!

Det fÞrste sted de kommer ned, ligger en stor flok barracuda er og jager i udkanten af revet, pÄ vej ned mod bunden mÞder han en havskildpadde, og helt nede pÄ bunden ser han to store plettede Eagle Rays (rokker) som jager pÄ revet. Som afslutning ser de ogsÄ en stor rev haj pÄ jagt efter lidt morgenmad.

Dykning herude er virkelig flot, vandet er krystal klart og slÄr alt vi tidligere har set bÄde i Vanuatu og pÄ Salomon Øerne. Selv nede pÄ 27 meter er vandet lyst og klart, som svÞmmede man rundt i et stort akvarie.

Dyk nummer to er pÄ lidt lavere vand, max 22 meter, med smÄ huler og klippeformationer pÄ bunden man kan dykke ned i og svÞmme igennem, vi ser ingen store dyr pÄ dette dyk, kun en lille haj samt massevis af flotte og farvestrÄlende fisk.

Hjemme pÄ Þen igen tager pigerne imod, og resten af dagen bliver brugt med hygge pÄ stranden.

Pigerne leger i sandet

Vores dag nummer 5 her i Tonga er en sĂžndag, og om sĂžndagen er alt lukket – ALT. Selv lufthavnen er lukket, sĂ„ der flyver ingen fly hverken til eller fra Tonga om sĂžndagen. Det er kun hotellerne som mĂ„ holde Ă„bent.

Vi havde egentlig planlagt at sejle en tur med hotelejeren rundt og se nogle af de smĂ„ Ăžer, men vejret er lidt ustadigt fra morgenstunden, sĂ„ det bliver aldrig til noget – vi har jo ogsĂ„ allerede en gang prĂžvet at blive fanget i regnen mens vi var ude at sejle.

SÄ dagen bliver bare brugt pÄ Þen, fÞrst pÄ stranden og sÄ lidt tid i vores hytte.

Mandag er det tid til at rejse videre sydpÄ til Þen Tongatapu, vi har et fly 14:30 sÄ afgang fra hotellet er allerede klokken 12. NÄr man rejser med to smÄ piger i en del af verden hvor bÞrn og familie er den altoverskyggende vÊrdi i livet, sÄ trÊder vi ogsÄ lige ind i hjerterne pÄ mange af de folk vi mÞder. Det er derfor et rÞrende farvel med familien pÄ hotellet, som allesammen lige skulle holde Sophia en sidste gang. BÞrnene som Emilia havde leget en del med mens vi boede der, kom ogsÄ allesammen ned pÄ stranden og vinkede farvel da vi sejlede.

Hele familien nede pÄ stranden og vinke farvel

Sonaisali Island đŸ‡«đŸ‡Ż

Solnedgang over poolen

Vores andet stop pÄ Fiji er Þen Sonaisali Island, der ikke huser andet end vores hotel, DoubleTree by Hilton. Det har hele tiden vÊret planen at her skulle vi have noget luksus, ovenpÄ uger med primitive forhold gennem Vanuatu og Salomon Øerne. PÄ Tonga bliver forholdene primitive igen, sÄ det var disse dage vi skulle lade batterierne helt op.

DoubleTree by Hilton er i forvejen et super lĂŠkkert hotel, men ved check-in bliver vi tilbudt for $50 i dĂžgnet (ca 150 kr) at opgradere vores lejlighed til en stor villa nede pĂ„ stranden? – det tilbud var vi ikke lĂŠnge om at slĂ„ til pĂ„đŸ™‚

Huset er omkring 60m2 + en terrasse, sĂ„ der er masser af plads til at pigerne kan lege. Det er virkelig rart, for fĂžrste gang i flere uger, at vĂŠre et sted hvor alting virker. Der er ingen kryb pĂ„ vĂŠrelserne, der er varmt vand og elektricitet, der er internet som virker, samt mĂ„ske allervigtigst – ordentlige senge med rigtige dyner.

Det er virkelig en fornĂžjelse, og vi nyder en for denne tur, sjĂŠlen luksus.

Vores luksus villa

Poolen er for en gangs skyld bÞrnevenlig, og som en strand bliver den dybere jo lÊngere man gÄr ud. SÄ Emilia kan hele tiden opholde sig et sted hvor hun kan bunde. Ud over poolen har hotellet tilmed ogsÄ en lille legeplads.

Der er virkelig lagt op til nogle gode dage her pĂ„ Sonaisali, men sĂ„dan skal det selvfĂžlgelig ikke gĂ„… Samme dag vi kommer, har Sophia fĂ„et feber – meget feber. Hun har ingen energi og sover det meste af dagen vĂŠk, sĂ„ de to fĂžrste dage er vi meget opdelt, hvor den ene er pĂ„ vĂŠrelset med Sophia og den anden er sammen med Emilia ude at lege og lave ting.

PĂ„ dag nummer tre begynder Sophia sĂ„ smĂ„t at vĂŠre igennem sin sygdom, men nu har Emilia fĂ„et feber – meget feber.

Den del af Fiji vi opholder os i, har den seneste tid oplevet decideret udbrud af dengue feber. SÄ da Emilia pludselig viser tegn pÄ nÊrmest alle symptomer vÊlger vi at kontakte SOS og derefter en lokal lÊge.

Den lokale lĂŠge kunne dog hurtigt afkrĂŠfte at der skulle vĂŠre tale om dengue feber, men i stedet en virus i halsen, formegentlig forsaget af Emilia har slugt noget beskidt vand i poolen.

LÊgen pjatter med Emilia sÄ hun fÄr en god oplevelse

NÄr 5 ud af vores 6 dage her er gÄet med syge bÞrn, betyder det desvÊrre at vi aldrig nÄede at se andet af Fiji end det hotel vi boede pÄ.

Der var ellers planlagt en heldags sejltur rundt mellem mange af de smÄ Þer pÄ Þstkysten, samt Kenny skulle have vÊret ude at dykke med de helt store hajer.

NÄr uheldet nu var ude og pigerne begge blev syge, sÄ kunne de ikke have valgt noget bedre sted end her. Fiji er uden sammenligning det mest moderne og civiliseret sted vi har set siden vi forlod Australien. Var de blevet syge pÄ Tanna i Vanuatu eller pÄ Gizo i Salomon Øerne ville der virkelig have vÊret langt til lÊgehjÊlp.

Selvom Fiji er langt over den standard vi hidtil har set pÄ vores tur, er der dog stadig langt til den standard vi kender fra Danmark.

Vi mĂ„ dog sige at det vi har nĂ„et at opleve her pĂ„ Fiji har levet op til vores forventninger. Fantastisk sĂžde mennesker, overalt bliver vi hilst velkommen med ordet “Bula” som betyder liv – ordet bruges som vi bruger ordet hej, men har dog stadig en dybere betydning. Som forventet var Fiji lidt for turistet til vores smag – her var det dog selvvalgt, og vi har denne gang nydt turist standard frem for at bo som de lokale.

NÄr vi siger farvel til Fiji, siger vi samtidig ogsÄ farvel til Melanesien hvor vi har tilbragt de seneste 30 dage. Polynesien venter nÄr vi nu flyver videre til Tonga, en rejse hvortil vi krydser den 180. breddegrad og bogstavelig talt vil befinde os pÄ den modsatte side af jordkloden ifht Danmark.

poolen nydes i stor stil

Nadi đŸ‡«đŸ‡Ż

Billede fra det lokale marked i Nadi

Fiji er fjerde land pĂ„ vores rundrejse, og lidt en strategisk beslutning at have her ca halvvejs pĂ„ vores tur. Fiji er sammen med Bali, Australiens Mallorca, sĂ„ her er teknologi, infrastruktur og hoteller som i Australien. Vi vurderede dengang vi planlagde vores tur, at nĂ„r vi nĂ„ede hertil, havde vi nok brug for lidt civilisation 😊

Turen hertil blev desvÊrre lidt lÊngere end fÞrst antaget, da vores fly blev Êndret. I stedet for at flyve direkte fra Salomon Øerne til Fiji, havde vi en mellemlanding i Vanuatu, hvor nogle passagerer skulle af, og andre skulle pÄ.

Med et stop pĂ„ ca 45 minutter i Vanuatu hvor vi ikke mĂ„tte forlade flyet, blev det en halvlang flyvetur pĂ„ lidt over 4 timer – service ombord var dog helt i top. Emilia fik mad fĂžrst, og vi oplevede for fĂžrste gang nogensinde, at personalet afhentede bakkerne med mad hos os bĂžrnefamilier, sĂ„ snart vi var fĂŠrdige med at spise. Det er ellers den evige kamp nĂ„r man flyver med smĂ„ bĂžrn, at fĂ„ stablet det hele pĂ„ et bord, sĂ„ der er plads og de ikke river noget pĂ„ gulvet.

Fremme i lufthavnen pÄ Fiji ser vi straks at det her er en helt anden standard, end den vi har oplevet siden vi forlod Australien. Lufthavnen er som enhver anden europÊisk lufthavn, med skÊrme, rigtige bagagebÄnd, aircondition og det hele. Vi henter vores bagage, hÊver lidt kontanter, og sÄ er det ellers bare afsted i en taxa mod vores hotel. Vi er kommet er tidszone lÊngere ud, sÄ vi nu befinder os i +12, sÄ lokal tid er klokken ved at vÊre 21. Taxa er overraskende billigt pÄ Fiji, og vi kommer frem til hotellet for under 50 kr.

PĂ„ taxa turen frem til hotellet fĂ„r vi os ogsĂ„ et billigt grin, da det pludselig ved en lyskurv gĂ„r op for os, at vi ikke har holdt for rĂždt lys i mere end 3 uger – det fandtes slet ikke pĂ„ de Ăžer vi har besĂžgt siden vi forlod Australien.

Mens vi tjekker ind pÄ hotellet, ser vi pludselig det danske par vi mÞdte i lufthavnen pÄ Tanna, tilbage i Vanuatu. Samme par som efterfÞlgende kom til at bo pÄ hotel med det australske par Poul & Kerry som vi boede pÄ hotel med pÄ Espiritu Santo.

De skulle mÞdes med nogle venner pÄ Fiji, og disse venner boede sÄ pÄ samme hotel som vi skulle bo pÄ. Verden er sgu lille nogengange.

Vi fik anvist vores vÊrelse og fik bestilt en ekstra seng til pigerne som var livet helt op, ovenpÄ en lang og kedelig rejsedag. SÄ klokken var tÊt pÄ 23 lokal tid fÞr de begge sov.

Vi skal bo to steder mens vi besĂžger Fiji, begge steder ligger pĂ„ Ăžens vestkyst, ifbm byen Nadi. FĂžrste sted er det prisvenlige Aquaruis on the Beach, hvor vi har de fĂžrste 3 nĂŠtter. Senere er det tid til selvforkĂŠlelse, nĂ„r vi flytter ind pĂ„ Hilton🙂

Vores anden dag her pÄ Fiji starter med en tur ind til Nadi by, hvor vi skal have handlet lidt forsyninger ind, i form af vand, kiks, bleer mm.

Inde i byen fornemmer man straks at vi er landet lige midt i den store turistfĂŠlde. Konstant bliver vi antastet af taxa chauffĂžrer som gerne vil have os med, eller sĂŠlgere ude pĂ„ gaden som gerne vil have os ind og se deres butik – det er virkelig Mallorca om igen.

Denne form for chartertilstande er nĂŠrmest det hĂŠsligeste vi overhoved kan komme i tĂŠnke om, og kun en stor reminder pĂ„, hvorfor vi rejser som vi gĂžr, og “normalt” altid undgĂ„r turist destinationer som denne.

Nadi er ikke hovedstaden pÄ Fiji, men byen hvor Þens internationale lufthavn ligger. Det er derfor ikke nogen stor by, og turen op og ned af hovedgaden er dog ogsÄ hurtigt klaret. Vi fÄr kÞbt de smÄting vi mangler, 3 nye t-shirts til Kenny, et lokalt simkort til telefonerne samt en lille lyserÞd guitar til Emilia, som en sÊlger trods alt fik lokket ud af os. I alt bruger vi omkring 3 timer i byen, inkl is pause.

Emilia med sin nye guitar

Det er en varm og lummer dag, sÄ tilbage pÄ hotellet bliver der hurtigt skiftet til badetÞj, og sÄ er det bare i poolen for at blive kÞlet af.

Vi havde om morgenen afleveret alt vores beskidte tĂžj til hotellets vaskeservice, sĂ„ ifbm vi spiser aftensmad pĂ„ hotellets restaurant, fik vi to store poser rent og ikke mindst tĂžrt tĂžj retur – super lĂŠkkert og vi betalte kun 60 kr.

Vores sidste dag i Nadi starter med regn, det virker faktisk lidt som om nogen hjemmefra har sendt den danske sommer ned til os.

Vores vÊrelse her er meget lille, sÄ der er ikke meget at lave. Pp ad formiddagen kan vi ogsÄ begynde at mÊrke pÄ Emilia, at hun keder sig. Heldigvis klarer det op i lÞbet af dagen, sÄ vi over frokost kan tage ind til Nadi by igen. Vi havde, da vi handlede ind dagen fÞr, fuldstÊndig overset at vores nÊste hotel her pÄ Fiji, ligger ude pÄ en Þ. SÄ for at holde budgettet lidt nede handler vi lidt dÄser tun, lidt brÞd og sodavand ind, sÄ vi i det mindste kan spise en billig frokost.

Rugby en kÊmpe stort i denne del af verden, og vi er sÄ heldige at VM starter mens vi er pÄ Tonga. Med et sÄ stort event lige om hjÞrnet, er der masser af rugby relateret tÞj i butikkerne, sÄ Kenny fÄr kÞbt sig en polo shirt der supporterer Fiji Rugby.

Der er ingen tvivl om at Rugby er stort herude, hver eneste aften genudsendes en gammel kamp i fjernsynet som optakt til det kommende VM.

Det bliver spÊndende af fÞlge nÄr det hele starter, mÄske vi er heldige at fÄ en ekstra oplevelse med hjem i kufferten.

De har fortorve pÄ Fiji, sÄ vi har taget klapvognen i brug igen, til stor glÊde for begge piger

Gizo 🇾🇧

Det lille Twin Otter fly som vi flĂžj med til og fra Gizo

Da vi fik aflyst og skubbet vores fly, og dermed pludselig fik det antal dage i Salomon Øerne vi fra starten havde tÊnkt os, traf vi den beslutning at poste lidt ekstra penge i vores rejse. Under alle omstÊndigheder havde vi allerede mistet nogle penge pÄ hoteller vi mÄtte aflyse samt Þgede udgifter til yderligere dyre hotelovernatninger i Honiara. SÄ vi kÞbte 4 flybilletter til den lille Þ Gizo i den nordvestlige del af Salomon Øerne, lidt over 100 km fra grÊnsen til Papua Ny Guinea.

Vi har efterhÄnden flÞjet indenrigs mange steder i verden, men den flyvetur vi skal pÄ for at komme ud til Gizo tror jeg ikke vi glemmer lige forelÞbig. Salomon Øerne er virkelig pÄ kanten af verden, og de smÄ Þ regioner vi skal ud til, tiltrÊkker ikke mange besÞgende. SÄ flyet vi skal flyve med er af typen: Twin Otter, en lille propelmaskine med plads til hele 18 passagerer!

Vi kan hĂžre flere af de andre passagerer “lokale” spĂžrge til ruten? Noget tyder pĂ„ at flyet nĂŠrmere flyver i en fast retning, end pĂ„ en fast rute. SĂ„ alt efter hvor folk skal hen, eller hvad flyet fragter, sĂ„ stopper det pĂ„ forskellige Ăžer. Vi kan regne os frem til at vi skal af pĂ„ stop nummer to.

Selvom man fÄr udstedt et boarding kort med sÊdenummer, er der frit sÊdevalg i flyet. Vi kommer selvfÞlgelig sidst ombord, sÄ alle sammenhÊngende pladser er taget. Folk er dog flinke til at flytte lidt rundt, sÄ vi kan sidde nogenlunde sammen.

Der er ikke noget der hedder aircondition i kabinen, sÄ der er stegende varmt i flyet, indtil man kommer op i de kÞligere luftlag.

Flyet flyver direkte til Gizo for sÄ at flyve tilbage til Þen Munda, vi er de eneste som stiger af flyet pÄ Gizo, sÄ mistÊnker lidt de har forbarmet sig pga pigerne og givet os den kortest mulige rejse.

Flyveturen er dog overraskende rolig og behagelig, flyets stĂžrrelse taget i betragtning. Vi flyver i omkring 3 kilometers hĂžjde, sĂ„ under hele flyveturen kan vi kigge ned pĂ„ alle de smĂ„ Ăžer og laguner – denne del af Salomon Øerne er virkelig ufattelig smukt.

Ubeskrivelig smuk flyvetur til Gizo

Gizo lufthavn er et syn for sig selv, den ligger pÄ en aflang Þ, og huser ikke andet end en landingsbane samt en lille lufthavnsbygning med tilhÞrende bÄdebro. SÄ ved ankomst til Gizo tager man en bÄd videre til det hotel man nu har booket.

Vi havde sendt vores hotel en mail omkring afhentning, sÄ de stod allerede klar da vi ankom.

Vi er efterhĂ„nden blevet ret rutineret i at klare os herude pĂ„ kanten af verden, hvor man ikke bare lige smutter i kiosken hvis man har glemt noget. SĂ„ pĂ„ vej til hotellet gĂžr vi et stop i Gizo by hvor vi handler lidt vand, frugt, brĂžd mm. For bedre at kunne bĂŠre alle vores varer kĂžber vi en pose pĂ„ markedet, ikke en plastikpose – nej denne er sĂ„mĂŠnd flettet af kokospalmeblade 😊

Fremme pĂ„ Fatboys som vores hotel hedder, fĂ„r vi vist vores vĂŠrelse, en hytte i samme stil med dem vi har boet i da vi besĂžgte Vanuatu – dog synes standarden her at vĂŠre langt hĂžjere. Huset virker langt mere tĂŠt, der er glas i op til flere af vinduerne, vi har elektricitet og kĂžleskab samt propeller i loftet som kan give lidt cirkulation.

Se prĂŠsentation af hytten her: https://youtu.be/HjRuduAv4-Q

Hytten er opdelt i to rum, sÄ pigerne fÄr her deres eget vÊrelse af sove pÄ. Beliggenhed: Helt ned til stranden. Det er virkelig et dejligt sted, og vi skal bo her i hele 3 nÊtter.

Det har vÊret en varm flyvetur, sÄ vi beslutter at gÄ ud at bade, sÄ alle lige kan blive kÞlet lidt af. Vandet er krystalklart og fyldt med farvestrÄlende fisk. Vi lÄner et par dykkerbriller og en snorkel og ser os pÄ skift lidt omkring i den undersÞiske verden.

Der er masser af koral rev men ogsÄ masser af sÞgrÊs, sÄ vi spÞrger hotellets ejer til den sjÊldne dugong (sÞko) og hun fortÊller at de ind i mellem ser dem, ogsÄ tÊt pÄ hotellets restaurant. Vi er desvÊrre ikke sÄ heldige under vores besÞg.

Restauranten ligger ude i vandet, som en lille kunstig Þ pÄ pÊle. Under aftensmaden taler vi med nogle af de andre gÊster som fortÊller at her om aftenen kommer rev hajerne ind for at sÞge efter fÞde. Der er lamper nede i vandet rundt om restauranten, og der gÄr heller ikke lÊnge fÞr vi ser den fÞrste mÞrke skygge af en haj glide forbi i vandet under os.

Hotellets restaurant

NĂ„r man bor pĂ„ havet, sĂ„ lever man ogsĂ„ af havet, og hold nu fast noget lĂŠkker fisk vi fik serveret – i kĂŠmpe stykker!

Det var heldigt vi ikke havde bestilt mad til pigerne, for i de to portioner vi bestilte var der mere mad end vi overhoved kunne spise.

Efter vi har spist kommer en fra personalet ud med skroget fra de fisk de har serveret om aftenen, han kalder Emilia hen til en af lamperne og smider sÄ et af styrkerne ud i vandet til hajerne. Nu kommer der gang i vandet, hvor de ca 1 meter lange rev hajer slÄs om fiske resterne. Emilia synes det er spÊndende af se hajerne komme helt op i overfladen, men holder samtidig ogsÄ godt fast.

Det var en sjov oplevelse for alle at se hajerne sÄ tÊt pÄ.

Dag 2 pÄ Gizo bliver en varm en af slagsen, normalt opbygger varmen en regnbyge som falder henover eftermiddagen og lige tager toppen af varmen. Men ikke denne dag, her fortsÊtter solen bare med at skinne, hvilket resulterer i en nÊrmest uudholdelig varm dag. Vi mÄtte af to omgange forlade vores hytte og gÄ ud pÄ restauranten ude i vandet hvor det luftede lidt mere. Emilia er 100% akklimatiseret og lader sig ikke pÄvirke af varmen, men Sophia som hele tiden er hos en af os og dermed hele tiden har en hvis form for kropskontakt havde det virkelig varmt denne dag, og vi kunne se hvordan sveden bare lÞb af hende.

Med 27 grader i skyggen, og en luftfugtighed pÄ 98% var det heller ikke nemt for hende af sove lur, og det blev sjÊldent til mere end en halv time.

Med sĂ„ varm en dag, blev det til mange ture i det tĂŠt pĂ„ 30 grader varme havvand, sĂ„ kroppen kunne kĂžle lidt af. Der blev snorklet en del og ellers bare slappet af til den helt store guldmedalje – det var simpelthen for varmt til overhoved af foretage sig noget.

Udsigten kan vi ikke klage over

Hvis aftensmaden var god dagen fĂžr, sĂ„ er det ingenting i forhold til hvad vi fĂ„r denne dag. Menuen ĂŠndres fra dag til dag, alt efter hvad de lokale fiskere kommer ind med. Ud over noget fisk, bestiller vi ogsĂ„ noget de kalder Clayfish uden helt af vide hvad det er? Ind kommer en hummer sĂ„ stor af den fylder en hel aflang tallerken – det er virkelig et festmĂ„ltid, og den har kostet 200 kr.

Vi spiser os propmÊtte i luksus mad, og sÄ er det bare hjem i hytten og fÄ pigerne i seng.

PÄ vores 3. dag pÄ Gizo deler vi os op, da Kenny har booket en dykkertur. SÄ da han forlader hotellet lidt efter klokken 8 om morgenen, har Marie og pigerne hyggedag sammen. I modsÊtning til dagen fÞr, er denne dag helt overskyet med regnbyger fra kl 11.30- 17. Det lyder skÞrt, men det er faktisk rart, da det holder temperaturerne nede pÄ 25-26 grader. Vi kan ogsÄ se pÄ Sophia at hun har en langt bedre dag denne dag.

Formiddagen bliver brugt pÄ en tur pÄ stranden og lege i sandet om formiddagen. Her fÄr vi selskab af en pige pÄ ca. 2 Är, som er vild med at lege med Emilia og sandlegestÞjet. Efter at vÊre smurt helt ind i sand bliver det til en tur ud at bade. Specielt Sophia har brug for at fÄ skyllet sand af sig, da hun pÄ mystisk vis har sand over alt. Resten af dagen indtil Kenny kommer tilbage bliver brugt pÄ hygge og leg i hytte.

Klokken 15 kommer Kenny tilbage fra sin dykkertur, en god tur med hele 3 dyk hvor der bÄde blev set manta rays, morÊne Äl, en enkelt dragefisk samt dykket pÄ vraget fra et nedskudt bombefly fra 2. Verdenskrig.

fly af typen Hellcat, skudt ned under anden verdenskrig

PÄ vores sidste dag pÄ Fatboys bliver der bare slappet, badet og hygget pÄ stranden. Vi har det sene fly hjem, sÄ vi skal fÞrst fra hotellet klokken 15.

Da vi skal tjekke ud pĂ„ hotellet, fĂ„r vi lige en sidste reminder pĂ„ hvor langt ude pĂ„ kanten af verden vi er. Vi skal betale med kort, og frem kommer de med en god gammel fluesmĂŠkker 😀

Lufthavnen i Gizo er uden sammenligning den mindste og mest primitive lufthavn vi nogensinde har besÞgt, der er mere eller mindre bare et skur og en landingsbane. Check-in foregÄr ved at de krydser en af pÄ deres passagerliste og bagagemÊrkerne er bare smÄ nummeret sedler. Alt kÞrer efter vÊgt, sÄ alt der skal ombord pÄ flyet (inkl passagererne) kommer en tur pÄ vÊgten. Bliver man tÞrstig i varmen, sÄ stÄr der en kÞletaske hvorfra man kan kÞbe en vand eller sodavand.

Mens vi venter pÄ at vores fly skal lande, lander et andet af de smÄ Twin Otter fly da det skal tanke. Ud bliver rullet en 200L olietÞnde hvorefter en mand skruer lÄget af og stikker en hÄndpumpe ned i tÞnden, sÄ gÄr han ellers bare igang med at pumpe brÊndstof pÄ flyet. Lige her fÞler man sig virkelig langt vÊk fra Danmark, eller i det hele taget bare den civilicerede verden.

Det er igen den lille Twin Otter vi skal med, og denne gang er vi nogle af de fÞrste ombord, sÄ Kenny og Emilia fÄr plads pÄ fÞrste rÊkke med direkte udsyn til cockpit.

Igen er vi heldige at fĂ„ et direkte fly, og kan ved landing i Honiara fĂžlge med ud gennem forruden pĂ„ flyet – fed oplevelse.

Vi havde aftalt med vores hotel i Honiara at de skulle hente os i lufthavnen, men da vi kom ud af den lille indenrigslufthavn, var der ingen chauffĂžr.

Vi er sĂ„ langt vĂŠk, at teleselskaberne ikke har nogen samarbejdspartnere, tĂŠnder man sin telefon siger den bare No Service – det er ligesom pĂ„ Vanuatu kun ved brug af et lokalt simkort telefonen virker. SĂ„ efter ca 10 minutters ventetid fik vi en taxa chauffĂžr til at ringe hotellet op og gĂžre opmĂŠrksom pĂ„ de havde nogle gĂŠster stĂ„ende i lufthavnen og vente. Det tager en god halv times tid af kĂžre fra hotellet ud til lufthavnen, sĂ„ vi ender med at stĂ„ og vente i nĂŠsten 50 minutter! Mega Ăžv nĂ„r klokken er tĂŠt pĂ„ 19 og man har to trĂŠtte og sultne piger.

Vi har heldigvis kun én overnatning mere pÄ dette hotel fÞr vi flyver videre til Fiji

Honiara 🇾🇧

PĂ„ tur i Honiara

Tredje land pÄ vores rejse rundt i Oceanien er Salomon Øerne. DesvÊrre mÄ vi nok her erkende, at vi ikke havde gjort vores hjemmearbejde ordentligt.

Det var fÞrst da ruten var fastlagt og alle flybilletter var bestilt, vi fandt ud af at Salomon Øerne var mega dyrt! Hoteller her er dobbelt hvis ikke tripple pris af hvad vi har boet til tidligere, sÄ det blev nogle rigtig dyre dage herude.

Da vi begynder at kigge pÄ hvad der er at se i hovedstaden Honiara, bliver det nÊrmest kun endnu vÊrre. Alle anmeldelser vi finder er negative og siger mere eller mindre at der ikke er en skid hverken at lave eller se?

Vi har heldigvis kun 4 overnatninger her, sÄ vi aftaler at vi bare mÄ fÄ det bedste ud af det.

Omkring en mÄned inden vores afrejse fra Danmark modtager vi en mail fra flyselskabet, at vores fly fra Salomon Øerne videre til Fiji er aflyst og skubbet 2 dage.

Vores rejseforsikring dÊkker fÞrst nÄr rejsen er pÄbegyndt, sÄ der var ikke andet at gÞre end at afbestille vores hotel pÄ Fiji og i stedet kÞbe dyre ekstra overnatninger pÄ Salomon Øerne.

Da vi nu pludselig har 6 nÊtter pÄ Salomon Øerne Äbner det til gengÊld op for de planer vi havde helt fra start, nemlig at rejse ud til nogle af de smÄ Þer i de nordvestlige regioner.

Vi kan desvĂŠrre ikke afbestille vores dyre hotel i Honiara, sĂ„ det nye hotel kommer, sammen med nye flybilletter, bare oveni den samlede regning. SĂ„ samlet set udgĂžr denne ene uge pĂ„ Salomon Øerne tĂŠt pĂ„ 20% af vores samlede rejseudgifter 😕

Som om den hÞje pris ikke var nok, sÄ kan vi ogsÄ se pÄ folk vi har mÞdt undervejs pÄ vores tur, at de ikke tÊnker wow, men derimod udtrykker bekymring nÄr vi fortÊller at vi skal herud. De to australske par vi mÞdte pÄ Espiritu Santo siger direkte at vi skal passe pÄ hinanden pÄ denne del af rejsen, og tÊnke os om ifht hvad vi foretager os. Salomon Øerne, og i sÊrdeleshed hovedstaden Honiara hvor vi skal bo, er ikke et sikkert sted at rejse til!

Fremme pÄ Salomon Øerne bliver vi afhentet af hotellets bus, vi kan med det samme se at nogle af de ting de australske par har sagt, sagtens kan vise sig at vÊre sandt. Her er langt mere politi end vi tidligere har oplevet, og som vi kÞrer gennem byen stÄr det ogsÄ klart at bygningerne her er langt mere nedslidt. NÊsten alt er hegnet ind og har vagter ved indgangen. I bussen sidder ogsÄ en anden gÊst til hotellet, hun er pÄ forretningsrejse og har vÊret her et par gange. Vi spÞrger hende til sikkerheden og hun fortÊller at vi ikke bÞr forlade hotellet efter mÞrkets frembrud samt at hvis vi gÄr ud om dagen, sÄ skal vi blive tÊt sammen og passe pÄ vores bÞrn.

Det er derfor med en lidt flad fornemmelse i kroppen vi tjekker ind pÄ hotellet, med udsigt til bare at skulle blive der, bag store hegn og med vagter ved indgangen.

Tilmed er poolen lukket, sÄ vi gik samtidig fra at have én ting at lave til pludselig at have ingenting at lave!

Vi er og bliver aldrig resort ferie typerne, sÄ vi blev hurtigt enige om at vi i vores pÄklÊdning og den mÄde vi rejser pÄ, mere ligner nogle fattige backpackere end et par rige australiere. SÄ med Sophia i bÊreselen pÄ maven af Marie, og Emilia i bÊrestolen pÄ ryggen af Kenny gik vi med stor fokus pÄ hinanden og vores omgivelser ud gennem porten og drejede i retning mod byens marked ca 2,5 km fra hotellet. Vi er ikke nÄet mange hundrede meter fÞr vi stille og roligt kan begynde at mÊrke trygheden vende tilbage i kroppen. Overalt vi kommer frem, bliver vi mÞdt med store smil og folk der peger og vinker til vores to smÄ lyshÄret piger.

PÄ et tidspunkt kommer vi i tvivl om hvor langt endnu der er til markedet, og nÊrmest i samme sekund vi stopper op, rejser en Êldre mand sig op og spÞrger om han kan hjÊlpe med noget? Han fortÊller af markedet ligger lidt lÊngere oppe ad vejen, og vil gerne assistere med at finde os en taxa. Vi vÊlger dog bare at gÄ det sidste stykke.

Sophia elsker bare friske kokosnĂždder

Markedet er kÊmpe stort, langt stÞrre end det vi besÞgte i Port-Vila pÄ Vanuatu. Vi gÄr rundt og kigger lidt, kÞber en vandmelon, en klase bananer samt en frisk kokosnÞd at drikke. Overalt vi kigger hen, er alles Þjne rettet mod os og vores smÄ lyshÄret piger, mange fniser og vinker og vil gerne rÞre ved specielt Sophia.

Denne tur ned til markedet er lige hvad vi har brug for, et lille lyspunkt oveni alle de kedelige omstÊndigheder der ellers samler sig omkring vores fÞrste mÞde med Salomon Øerne.

PÄ vores dag nummer to i Honiara gik vi igen en tur ud i byen, hvor vi blandt andet besÞgte det nationale museum. SpÊndende at lÊse om hvordan mÞdet med omverdenen under anden verdenskrig gav befolkningen indsigt i livet andre stedet i verden, og satte gang i tankerne omkring selvstÊndighed. Denne opnÄede de dog fÞrst sÄ sent som i 1978.

Da vi kom retur til hotellet, var poolen stadig lukket. SÄ efter lidt brok, fik vi dem til at arrangere at vi kunne gÄ hen pÄ et af de andre hoteller og lÄne faciliteterne der.

Vi mÄ dog stadig sige, at Honiara er ikke et sted man rejser til med smÄ bÞrn, men har man ligesom os bare en overnatning eller to ifbm man rejser videre til andre Þer, sÄ kan det sagtens lade sig gÞre.

Vores konklusion er dog at Salomon Øerne er alt for dyrt ifht sÄ mange andre dejlige steder herude.

Hideaway Island đŸ‡»đŸ‡ș

fjol i hÊngekÞjen pÄ vores lille terrasse

Vores sidste stop i Vanuatu er tilbage pÄ hovedÞen Efate, pÄ den lille Þ Hideaway Island lidt udenfor hovedstaden Port-Vila.

I lufthavnen pÄ Tanna mÞder vi et andet dansk par, som er pÄ en et Är lang jordomrejse. Det er fÞrste gang vi hÞrer dansk i snart en mÄned, sÄ vi fÄr en sludder med dem mens vi venter pÄ flyet. De skal til Australien om en mÄned og kÞre samme rute som os, sÄ vi udveksler ogsÄ lige lidt rejsetips.

Vi fÄr os regnet frem til at vi er pÄ Fiji samtidig, sÄ aftaler at vi lige kan skrives ved pÄ Instagram hvis vi er i samme omrÄde samtidig.

Da vi har afhentet vores bagage tager vi en taxa til en lille bĂ„debro og derfra en bĂ„d ud til Ăžen hvor hotellet ligger. Vi fĂ„r tjekket ind, og vises hen til en stor dejlig bungalow med masser af plads, strĂžm 24 timer i dĂžgnet og varmt vand i hanerne 🙂

VÊrelset er i virkeligheden ikke noget sÊrligt, men det er ren luksus ifht hvad vi kommer fra og har haft til rÄdighed de sidste 11 dage.

Livet i Þdemarken har efterhÄnden lÊrt os altid at mÞde forberedte op, sÄ vi spiser en hurtig frokost, og tager sÄ bÄden ind til Efate igen for at handle lidt frugt, vand mm ind til dagene pÄ Hideaway.

Hideaway er en af de Ăžer mange turister fra Port-Vila tager pĂ„ endagsudflugt til, Ăžen er blandt andet kendt for gode snorkel og dykke muligheder. SĂ„ i dagtimerne er der mange mennesker pĂ„ Ăžen. Vi er desvĂŠrre ekstra uheldige idet Ăžen afholder en bryllupsfest pĂ„ dag 2 vi bor der, hvilket betyder at halvdelen af stranden er spĂŠret af, samt man skal forvente at restauranten kĂžrer langsommere denne dag 😕

Al dykning er tilmed aflyst denne dag!

Da der pga trykforskel gerne skal gÄ 18-24 timer mellem man flyver og dykker er det i forvejen begrÊnset hvilke dage Kenny kan dykke, sÄ pga bryllup er der kun én mulighed tilbage for at fÄ et dyk i bogen.

Vi starter dag to med at tage en tur ud med hotellets bÄd med glasbund, sÄ Emilia kan se lidt nÊrmere pÄ de mange fisk som lever pÄ revet omkring Þen. Det bliver en sjov tur hvor guiden har lidt rester af brÞd med fra morgenbuffeten som vi kan kaste ud. Emilia har en fest nÄr de store fisk kommer op i overfladen og spiser det brÞd hun kaster ud. Tror vist vi mÄ en tur ned og fodre Ênderne nÄr vi kommer hjem til Danmark igen.

Pga brylluppet vÊlger vi at tage bÄden ind til Efate og spise frokost, vi har fÄet anbefalet en restaurant pÄ stranden som skulle lave nogle gode pizza.

Vi er og bliver aldrig “Resort ferie typerne”, sĂ„ Hideaway falder ogsĂ„ lidt ved siden af hvordan vi normalt rejser, hotellet blev primĂŠrt valgt pga dykke faciliteter som Kenny gerne ville prĂžve.

Da vi pÄ denne tur rejser meget let, var der selvfÞlgelig heller ikke plads til nej-hatten i rygsÊkken, sÄ mens vi boede her udnyttede vi naturligvis mulighederne som eksempelvis bÄden med glasbund og den ene aften hvor de havde biograf pÄ stranden og viste en bÞrne film. Det var nogle hyggelige timer som specielt Emilia nÞd i fulde drag.

PÄ vores sidste dag pÄ Hideaway havde Kenny booket et dyk fra morgenstunden, sÄ han var tidligt oppe da bÄden sejlede 8:30. Det var et kombineret rev og vrag dyk hvor han kom ned pÄ 22 meter. Der blev set masser af store fisk og spÊndende at bevÊge sig rundt pÄ et sunket skib pÄ havets bund.

Vi havde lÊst af der skulle vÊre et flot vandfald lige i nÊrheden, sÄ da Kenny var retur fra havets bund, pakkede vi en rygsÊk, tog bÄden ind til Efate og derfra en taxa hen til indgangen til vandfaldet.

Vi kommer ind i en slags have som er bygget op omkring alle de mange smĂ„ floder og vandlĂžb som det store vandfald er endt ud i her tĂŠt pĂ„ dets udlĂžb. Hele vejen op til toppen gĂ„r vi af smĂ„ stier, pĂ„ smĂ„ broer eller bare direkte ude i vandet som strĂžmmer ned af bjerget – det er utroligt smukt og frodigt. PĂ„ den sidste del gĂ„r man i vandet nĂŠsten hele tiden, langs en rute markeret med pĂŠle forbundet med reb. Det gĂ„r meget stejlt opad, sĂ„ vi overvejer bare at blive hvor vi er og nyde det. Et australsk par er pĂ„ vej ned, og vi spĂžrger dem om det er glat pĂ„ stenene det sidste stykke op ad vandfaldet. De siger at vi skal holde godt fast i pigerne og gĂ„ det sidste stykke op, det er indsatsen vĂŠrd, da vandfaldet pĂ„ toppen er helt fantastisk smukt.

Vi giver Emilia badetĂžj og bade sko pĂ„, og tager sĂ„ hul pĂ„ det sidste stykke. Australierne havde ret, det er et virkelig flot syn der mĂžder os pĂ„ toppen. Et langt flot vandfald omgivet af grĂžn frodig jungle. Pigerne fĂ„r badet lidt, men vandet er koldt, sĂ„ Emilia vil gerne hjem. Ligesom vi skal til at gĂ„ ned fĂ„r Kenny Ăžje pĂ„ et af de australske par vi boede pĂ„ hotel med pĂ„ Espiritu Santo. De er rejst videre til Efate, og bor nu pĂ„ samme hotel som det danske par vi mĂždte i lufthavnen pĂ„ Tanna – de er oven i kĂžbet taget pĂ„ tur sammen denne dag.

Et af de sidste stejle stykker op mod vandfaldet

Det bliver et helt uventet gensyn med Kerry og Poul som det australske par hedder, og vi beslutter at spise en frokost sammen alle 8.

Det bliver til et par hyggelige timer sammen inden vi hver i sÊr skal retur mod vores hoteller. Inden vi skilles siger Kerry igen, at hvis vi nogensinde kommer til Melbourne sÄ er vi altid velkomne hjemme hos dem, de har masser af plads, og kan sagtens huse os.

Vores sidste aften pÄ Hideaway er samtidig ogsÄ vores sidste aften i Vanuatu, og vi kan begge mÊrke nÄr vi tÊnker tilbage pÄ de sidste 16 dage, at Vanuatu virkelig har givet os noget helt specielt. Fantastiske oplevelser i fantastiske omgivelser med et helt fantastisk folkefÊrd som med de varmeste smil tager imod en med Äbne arme.

Var det ikke fordi Vanuatu lÄ pÄ den modsatte side af jorden ifht Danmark, sÄ ville vi helt sikkert taget afsted igen nÊste sommer.

Tanna đŸ‡»đŸ‡ș

Den aktive vulkan Mt. Yasur set fra askesletten

Da vi hjemme i Skovlunde planlagde vores tur, og skulle sortere ud i hvilke ting vi ville se, og hvilke som bare kunne vare fede at se, var vi begge enige om at vulkanĂžen Tanna her i Vanuatu var en af de ting vi bare ville opleve.

Vi ved nÊsten ikke hvordan vi skal starte og slutte dette kapitel af vores rejse beretning, for hold nu fast for nogle vilde kultur og naturoplevelser vi har fÄet her!

Lad os starte med turen dertil, der gĂ„r ingen direkte fly fra Santo til Tanna, sĂ„ vi havde en kort mellemlanding i Port-Vila inden vi kunne flyve videre til Tanna – denne gang med al vores bagage ombord pĂ„ samme fly som os 😊

Alle steder vi har lÊst om Tanna, bÄde pÄ nettet og i det materiale vi har fÄet fra hotellet, tegnes et billede af Tanna som meget primitivt og oprindeligt.

Eksempelvis er der nĂŠsten ikke nogen hoteller pĂ„ Ăžen, det er ogsĂ„ kun her for nyligt af der er kommet en hĂŠveautomat som accepterer internationale kort – tidligere var det ikke muligt for turister at hĂŠve penge pĂ„ Ăžen.

Vi bliver afhentet i lufthavnen af vores vĂŠrt, som efter et par stop i byen, kĂžrer os hjem til hotellet – en tur pĂ„ knap 90 minutter. SĂ„ snart man kĂžrte ud af byen skifter belĂŠgningen fra asfalt til grusveje. Disse forvandlede sig hurtigt bare til hjulspor som vi kĂžrte op over bjergene midt pĂ„ Ăžen. PĂ„ den anden side af bjergene lĂ„ en kĂŠmpe askeslette, fuldstĂŠndig gold da det konstante aske fald simpelthen kvĂŠler nĂŠsten alt. Vi kĂžrer pĂ„ tvĂŠrs af askesletten og ind i den del af regnskoven som ligger fri af vindretningen, det er en meget bumlet tur, op og ned af smĂ„ bakker, hvor vi pĂ„ vejen ogsĂ„ krydser to udtĂžrret floder. Endelig, pĂ„ toppen af en bakke stopper bilen og vi er fremme ved hotellet.

Aller forrest pĂ„ toppen af bakken ligger vores hytte, med direkte udsigt til vulkanen Mt. Yasur. Hvis vi syntes at hytten pĂ„ Santo var primitiv, sĂ„ er denne lige niveauet under. Hele den ene gavl er ikke lavet fĂŠrdig, og har kĂŠmpe huller, dĂžren gaber 10 cm bĂ„de oppe og nede. Elektrisk lys er kun om aftenen, og elektricitet til opladning af diverse udstyr er til rĂ„dighed 2 timer i dĂžgnet – nĂ„r de tĂŠnder en generator om aftenen.

Huset er til gengÊld stort og har i modsÊtning til huset pÄ Santo ruder i vinduerne. Som den eneste hytte har vi eget toilet og bad.

Vores hytte med direkte udsigt til vulkanen 🌋

Kort efter vores ankomst serverer vores nye vÊrter en frokost som bestÄr af ris og grÞntsager. De fortÊller samtidig at hotellet stadig er under opbygning efter den store orkan i 2015 som smadrede store dele af Vanuatu og som ud over to hele hytter foresagende store ÞdelÊggelser for vores vÊrter. SpiseomrÄdet har stadig ikke noget kÞkken, sÄ de laver mad oppe hos dem selv, og bÊrer det sÄ ned til os andre.

Det er tydeligt at folk herude ikke har ret mange penge mellem hĂŠnderne, grundet vulkanens aske kan der ikke dyrkes grĂžntsager pĂ„ hele den ene halvdel af Ăžen. SĂ„ mange er tvunget til at bruge penge pĂ„ at kĂžbe de grĂžntsager man normalt har i sin kĂžkkenhave herude – kĂžd, det er kun noget man fĂ„r at spise ca 1 gang om ugen.

Vores vÊrter har tre bÞrn, hvilket falder i god jord hos Emilia som virkelig savner andre bÞrn at lege med. Rygtet om den lyshÄret pige gÄr hurtigt, og pludselig er der mange legekammerater. Jorden herude er kulsort pga aske, sÄ det er en mÞgbeskidt Emilia vi fÄr hjem igen.

Som det bliver mĂžrkt trĂŠder vulkanen mere og mere i karakter, og vi kan meget tydeligt se det rĂžde lys fra den kogende lava glĂžde pĂ„ aftenhimlen – helt fantastisk.

Vi kan hele tiden hÞre lyden af torden, nÄr vulkanen skyder lava op ad jorden. Med de store tordenskrald fÞlger ogsÄ trykbÞlger sÄ hele huset ryster. Det er virkelig naturkrÊfter fra Þverste hylde vi har med at gÞre her.

PÄ vores dag nummer 2 har vi besluttet at gÄ gennem regnskoven til en nÊrliggende landsby hvor de klÊdt i kjoler lavet af hibiscus, udfÞrer rituelle danse til Êre for vulkanen. At besÞge en af disse landsbyer har helt fra start stÄet pÄ vores Þnskeliste over ting vi bare ville opleve pÄ vores besÞg i Vanuatu.

Det er vores vÊrtsfamilies Êldste datter Glondie pÄ 9 Är som fÞrer an ad de smÄ stier og hjulspor gemmen junglen, vi har bÊrestolen med til Emilia, men hun gÄr selv hele vejen selv om det er hÄrdt terrÊn.

Da vi efter ca 30 minutter nĂ„r frem til landsbyen, bliver begge piger nĂŠrmest taget ud af vores hĂŠnder – de elsker virkelig bĂžrn herude, og de lyshĂ„ret nĂŠrmest endnu mere.

En af konerne forklarer fÞrst hvilke danse de vil vise, samt hvilken betydning de har. Den fÞrste dans er kun kvinder, hvor dans nummer to er bÄde mÊnd og kvinder.

At sidde her, pÄ et lille klippefremspring, med direkte udsigt til vulkanen, og se de indfÞdte fremfÞre de danse de i Ärhundreder har danset for at Êre og tilbede deres guder dybt i vulkanen, det er virkelig kultur som bare sparker benene vÊk under en.

De synger pÄ skift, klapper og stamper sÄ vi kan mÊrke jorden ryste.

Emilia deltager aktivt i flere af dansene

Se vores video i nedenstÄende link, dette er en af de oplevelser vi er sikre pÄ vi aldrig glemmer. Se video her: https://youtu.be/PorsBj6FZtU

Efter ceremonien bliver vi budt pĂ„ lap lap, en ret lavet af moste bananer og nogle andre ting vi ikke kan huske – ganske udemĂŠrket. Emilia fik en frisk kokosnĂžd til at slukke tĂžrsten pĂ„.

HÞvdingen viste ogsÄ hvordan de laver ild, bare ved at gnide to stykker trÊ mod hinanden. Landsbyen havde en lille souvenir bod, hvor vi kÞbte en lille ler stÞbning som symboliserer en gammel hÞvding.

Emilia slukker tĂžrsten med mĂŠlk fra en frisk kokosnĂžd

PÄ vores dag nummer 3 har vi booket en tur op at se vulkanen, turen starter fÞrst klokken 15, sÄ vi beslutter at gÄ en tur ned pÄ den store slette der ligger i vulkanens vindretning. Det er et vildt landskab, vi er omgivet af den grÞnneste frodigste jungle, men lige her pÄ den ene side af vulkanen ligger nÊrmest en Þrken, en kÊmpe kulsort gold slette hvor intet gror pga det konstante askefald som kvÊler alt. Vi tager et par billeder og fÞlges sÄ tilbage til hotellet sammen med en af de andre gÊster som vi mÞder nede pÄ sletten. Tilbage pÄ hotellet spiser vi en frokost, og sÄ er det ved at vÊre tid til af vi skal afsted.

Det tager ca 15 minutter af kÞre fra vores hotel over til indgangen til vulkanen, vi bliver sat af og betaler de godt kr. 600,- pr person en billet koster (Emilia og Sophia er dog gratis) Vi bliver opdelt i forskellige biler som kÞrer os op pÄ vulkanen, fÄr kort gennemgÄet nogle sikkerhedsregler og sÄ fremfÞrer nogle indfÞdte en dans i stil med det vi sÄ i landsbyen dagen forinden, for at bede om lov til at vi mÄ gÄ op pÄ vulkanen.

Selvom de indfĂždte i meget hĂžj grad tillĂŠgger vulkanen en spirituel betydning, kan vi ikke lade vĂŠre med at tĂŠnke det hele er lidt i scene sat. Vi er i hvert fald glade for vi, i vores Ăžjne, fik den ĂŠgte oplevelse i landsbyen dagen forinden.

Vi kÞrer op ad vulkanen til et lille plateau omkring 2-300 meter fra toppen af krateret, herfra er det til fods resten af vejen. Vi kommer op pÄ den fÞrste top, og kan se ned i det kÊmpestore krater, vi kan se rÞg, men ingen lava. Vi mÄ derfor hÞjere op endnu, og fÞrst helt oppe pÄ toppen kan vi se den orange lysende lava koge helt nede i bunden af vulkanen. Det er en fantastisk, men samtidig ogsÄ sindssyg oplevelse af stÄ her og kigge ned i de voldsommeste naturkrÊfter kloden har at byde pÄ!

Pigerne klar pÄ vulkan safari

NÄr vi er hjemme i vores hytte 2-3 km fra vulkanen, kan vi mÊrke hvordan hele huset ryster nÄr trykbÞlgen rammer, sÄ hvordan mon det fÞles nu, nÄr vi stÄr pÄ fÞrste rÊkke?

Det skal vi snart finde ud af, for der gÄr ikke lÊnge fÞr det fÞrste lille udbrud kommer, og lava skydes op i luftet. Braget er egentlig ikke sÄ hÞjt som vi forventer, men trykbÞlgen er voldsom og vi kan mÊrke hvordan vi nÊrmest bliver skubbet baglÊns. Vinden er desvÊrre meget i den retning udkigspunktet ligger, sÄ vi beslutter at med al Emilias astma og hoste, sÄ er det nok ikke verdens bedste ide at lade hende stÄ alt for lÊnge i giftige lava dampe, sÄ hun gÄr med Marie og Sophia ned til en af de andre og mere sikre udkigsposter vÊk fra rÞgen.

Vi havde forud for besÞget pÄ vulkanen talt med Emilia og forklaret hende at det var meget farligt pÄ toppen, sÄ hun mÄtte ikke lÞbe og skulle hele tiden holde en voksen i hÄnden sÄ ikke hun faldt ned i vulkanen.

PÄ vej ned mod et sikrere sted, tager vinden fat i Sophias hjelm og blÊser den af sÄ den falder ned i vulkanen, Emilia gÄr helt i panik, hun ryster af skrÊk, for hvad nu hvis vinden skubber en af os ned i vulkanen?

Det er super Êrgerligt at det er vind der skal ÞdelÊgge hendes oplevelse, men hun fik dog trods alt med egne Þjne set flydende lava blive skudt op mod aften himlen, og kom ogsÄ hjem med en langt bedre forstÄelse for hvorfor himlen er helt orangerÞd ovre ved vulkanen nÄr vi om aftenen kigger pÄ den fra vores hytte.

Kenny blev stÄende pÄ toppen og tog en masse billeder og video, det var virkelig en ud af kroppen oplevelse at opleve en aktiv vulkan pÄ nÊrt hold. Adrenalinen pumper nÄr man stÄr der pÄ kanten og bare venter pÄ den nÊste eksplosion af lava bliver skudt afsted mod aftenhimlen.

Lige inden vi skal til at ned (turen slutter klokken 18) kommer en kĂŠmpe eksplosion fra bunden af krateret, hvorefter lava skydes sĂ„ hĂžjt op i luften at det er pĂ„ niveau med der hvor vi stĂ„r, trykbĂžlgen er sĂ„ kraftig, at folk pĂ„ kanten er ved at blive skubbet omkuld. Men synet af flydende lava som oplyser hele himlen – wow for en oplevelse! Tror aldrig helt fyrvĂŠrkeri nytĂ„rsaften bliver det samme igen.

Se video fra vores besÞg pÄ vulkanen her: https://youtu.be/FdXw2-6JIXM

Der er ikke meget andet at se pÄ Tanna, end vulkanen og de indfÞdte, sÄ vi kom meget hurtigt til den erkendelse at vi desvÊrre nok havde fÄet booket en dag for meget her. Bare sÄ der kom til at ske et eller andet vores sidste dag, fik vi booket en tur ud af se nogle varme kilder. Vi skulle kÞre klokken 11, men kom fÞrst afsted klokken 13 da vores chauffÞr havde haft et problem med sin bil. Vi blev sat af pÄ den anden side at askesletten, og gik sÄ selv den sidste kilometer gennem junglen. Det var en hyggelig gÄtur af smÄ stier hvor vi fik set masser af grise/vildsvin.

De smÄ veje og stier gennem junglen pÄ Tanna

De varme kilder er egentlig bare flodens udlÞb i havet, men det fungerer, vandet er dejligt varmt, mÄske endda lidt for varmt. Vi ligger og plasker rundt i omkring 45 minutters tid inden vi gÄr op igen.

Stranden er helt sort, da sandet er dannet fra vulkanens aske og lavasten, det ser lidt skÞrt ud, da vi altid tÊnker en strand er med hvidt sand. DesvÊrre er denne strand meget beskidt og der ligger flere efterladte bÄde mm. Men ligesom resten af Vanuatu, og specielt her pÄ Tanna, sÄ kommer der ikke ret mange turister forbi om Äret. SÄ det er nok ikke noget de lokale gÄr super hÞjt op i.

Det var egentlig planen at vores vĂŠrt fra hotellet skulle komme og hente os, men som tiden gĂ„r, beslutter vi os for at gĂ„ ham i mĂžde. Der er kun en vej, sĂ„ vi kan ikke rigtig gĂ„ fejl af hinanden. Vi nĂ„r hele vejen ud til askesletten, og hele vejen over pĂ„ den anden side fĂžr vi ser hotellets bil komme imod os. 2 timer for sent, det er Island time – det mĂ„ man bare leve med herude 😊

Hjemme pÄ hotellet begynder vi sÄ smÄt at pakke rygsÊkkene, sÄ vi er klar til i morgen. Det har vÊret 11 uforglemmelige dage herude pÄ kanten af verden, men vi kan begge mÊrke hvordan vi ogsÄ glÊder os til at komme tilbage til civilisationen igen. NÄr man rejser som vi gÞr med 3 telefoner, 2 iPads, GoPro kamera, drone mm som alt sammen skal bruge strÞm, sÄ har det vÊret lidt bÞvlet med kun 2 timer med elektricitet i dÞgnet. Vi har heller ikke set varmt vand siden vi forlod Port-Vila sÄ vi glÊder os ogsÄ til et varmt bad, og Marie til at fÄ vasket hÄr.

Ud fra hvad vi har hÞrt fra andre gÊster, bÄde pÄ Tanna, men ogsÄ pÄ Espiritu Santo hvor vi boede tidligere, har vi generelt vÊret forskÄnet for rotter mm pÄ vÊrelset. Vi har heldigvis alt vores mad i poser med genluk, sÄ vi oplevede kun én gang at en klase med bananer var blevet spist, samt bidemÊrker i lÄget pÄ en dÄse med peanuts vi havde stÄende.

Elektricitet, koldt vand, rotter eller ej, sÄ har Vanuatu givet os nogle oplevelser med i rygsÊkken som i aldrig vil glemme.

Og var det ikke fordi det lÄ pÄ den anden side af jorden, sÄ skulle vi meget snart tilbage igen.

Mt. Yasur i solnedgang

Espiritu Santo đŸ‡»đŸ‡ș

Drone foto Kenny tog ved stranden hvor vi selv boede – Lonnoc Beach

Vores andet stop her i Vanuatu er Ăžen Espiritu Santo, som ud over de mystiske Blue Holes, ogsĂ„ har en af de smukkeste strande i hele det sydvestlige stillehav – Champagne Beach.

Vores fÞrste mÞde med Santo forlÞber dog ikke helt som forventet. Fremme i den lille lufthavn i Luganville konstaterer vi nemlig at kun 1 af vores 3 stykker bagage var med flyet! For at gÞre ondt vÊrre, var det den rygsÊk med alt det beskidte vasketÞj vi stod med. SÄ ingen badetÞj, kamera eller tandbÞrster, heldigvis havde vi lidt af vores malaria medicin i denne rygsÊk + lidt modermÊlkserstatning til Sophia i vores hÄndbagage.

Dette er en meget lille lufthavn, pÄ en lille Þ i Stillehavet, der er bare to skranker, og bagagebÄndet det er den trÊkvogn de lÊsser bagagen ud af flyet pÄ. Vi gÄr hen til en af skrankerne og forhÞrer os om hvordan vi fÄr vores bagage?

Vores taxa chauffÞr tilbyder at afhente rygsÊkken og tasken med klapvognen nÄr aftenflyet lander, og fÄ det ombord pÄ en bil som skal i retning mod vores hotel, ca 50 km fra lufthavnen.

Vi sĂŠtter os i bilen med vores ene rygsĂŠk, og efter ca 1 times kĂžrsel kommer smilene frem, da vi kĂžrer over en bakketop og derfra har fuld udsigt over den smukkeste lagune med hvide strande og fuldstĂŠndig turkisblĂ„t vand. Vi drejer vĂŠk fra hovedvejen og fĂžlger skiltene i retning mod Champagne Beach 😎

Fremme ved hotellet Lonnoc Beach Bungalows fortĂŠller vores chauffĂžr personalet om den manglende bagage, og forsikrer at der nok skal findes en lĂžsning.

Vi bliver vist hen til vores hytte, og her gĂ„r det for alvor op for os, hvor primitivt tingene foregĂ„r herude pĂ„ kanten af verden. Huset er pĂ„, ca 30 m2 og indeholder 3 senge og et bord uden stole – intet andet. Bag en halvmur og et forhĂŠng er toilet, bruseniche (vandet virkede ikke de fĂžrste 3 dage) samt en lille hĂ„ndvask. Der er ingen vinduer i huset, det er bare tomme rammer, med insekt net pĂ„ ydersiden, og et gardin pĂ„ indersiden. Taget, ja det bestĂ„r af flettede palmeblade med lidt huller hist og her. Elektricitet er der heller ikke noget af, der er dog lys fra en solcelle lampe vi kan tĂŠnde og slukke for. Her skal vi bo i 6 nĂŠtter, med 30 grader om dagen og 25 om natten!

Se Kenny som ejendomsmĂŠgler vise huset frem her: https://youtu.be/A7IqG_iqHvQ

Om det var den manglende bagage som bare havde Ăždelagt stemningen skal det vĂŠre usagt, men det var ikke ligefrem kĂŠrlighed ved fĂžrste blik.

Kort tid efter vi var ankommet, kommer en fra hotellet ned til vores hytte og fortÊller at en af naboerne skal til lufthavnen og hente nogle gÊster der kommer med aftenflyet, samt han vil tage vores bagage med. Aftenen gÄr, men der er stadig ikke nogen tegn pÄ at vores bagage hverken er afhentet, eller pÄ vej? Langsomt kan vi mÊrke at irritationen bliver aflÞst af tvivl, pÄ om vi nogensinde fÄr vores bagage at se igen?

Det er meget primitivt herude, sÄ vi har hverken kvittering eller noget, pÄ at vores bagage aldrig nÄede frem, kun en taxa chauffÞrs ord.

Kenny taler om aftenen med med personalet pĂ„ hotellet, som ringer lidt rundt til forskellige folk – igen bliver vi her bekrĂŠftet i hvor lang vĂŠk hjemmefra vi er, da telefon signalet her kommer og gĂ„r lidt som vinden blĂŠser. Flere gange kigger hun bare op, viser os telefonen og siger “no service”

Vi gÄr i seng i den tro at taxa chauffÞren som kÞrte os herud, ikke har kunnet finde nogen som skulle vores vej, og derfor har afhentet vores bagage og bragt det hjem til sig selv.

NĂŠste morgen mens vi spiser morgenmad taler vi med et Australsk par som skal til Luganville (samme by som lufthavnen ligger) og handle lidt forsyninger ind. Vi spĂžrger om vi kan kĂžre med, og det kan vi sagtens.

Vi fĂ„r samtidig at vide fra personalet at vores bagage er ankommet med morgenflyet – det forklarer samtidig hvorfor gĂŠsterne fra nabo hotellet ikke kunne finde den aftenen fĂžr.

Vi maser os alle 7 ind i hotellets Hyundai i10, og kÞrer de omkring 50 km til Luganville. Vi sÊtter det australske par af inde i byen, og kÞrer selv videre med hotelejeren mod lufthavnen. Tror ikke der kommer ret mange turister med helt smÄ bÞrn til Santo, hvor det nÊrmest virker som hele Þen kender historien om den manglende bagage. Vi bliver i hvert fald meget hurtigt genkendt af nogle chauffÞrer foran lufthavnen, som bekrÊfter at vores bagage er kommet. Vi fortsÊtter ind i lufthavnen mod de to skranker. Der stÄr de, fint samlet i et hjÞrne, helt uskadte. Der er befriende smil hos os begge, for nu, med alle vores ting retur, kan vi begynde at nyde det fuldstÊndig fantastiske paradis vi er rejst til.

Afhentning af forsinket bagage i Luganville

Vi befinder os virkelig pĂ„ kanten af verden herude, sĂ„ der er intet der hvor vi bor – kun hotellets restaurant. Alene det at man skal kĂžre 50 km for at veksle penge fortĂŠller vist alt. SĂ„ vi er grundige med at handle det ind vi skal bruge til de nĂŠste 5 dage: masser af vand, lidt brĂžd og et par dĂ„ser tun til en hurtig frokost, insekt spray, lidt Ăžl, bleer mm. Samt et simkort til en lokal udbyder sĂ„ vi kan opdatere vores blog 😊

Tilbage pÄ hotellet er der én altoverskyggende prioritet, at komme ud at bade og bagefter fÄ noget rent tÞj pÄ.

PĂ„ stranden skal vi lige ud over et lille stykke med knuste koraller fĂžr vi rammer den blĂždeste fine sandbund, det er er virkelig et paradis, og vi har det helt for os selv!

Hotellet er familie ejet, og bestÄr af 8 hytter i forskellig stÞrrelse samt en restaurant. Ud over os, er der bare 7 andre gÊster, sÄ det vil vÊre synd at sige at stranden er overrandt. Personalet er simpelthen noget af det sÞdeste og mest service mindet vi nogensinde har oplevet, de vil bare gÞre alt for at vores ophold bliver perfekt. De arrangerer ture til en billig penge, de lader os gÊster lÄne kÞleskabet i restauranten hvis vi har ting vi Þnsker at holde kolde, og man kan mod et mindre gebyr lÄne kÞkkenet, hvis man selv Þnsker at lave mad.

Vi benytter os dog ikke af denne service, men spiser i restauranten hver aften.

PĂ„ vej op for at spise aftensmad har nogen af de andre gĂŠster tĂŠndt et bĂ„l pĂ„ stranden og sidder og fĂ„r en Ăžl. Vi bestiller vores mad og sĂŠtter os hen til bĂ„let, der som en magnet tiltrĂŠkker flere af de andre gĂŠster til en hyggelig aften pĂ„ stranden. Snakken gĂ„r hurtigt pĂ„ hvor fantastisk det er at kunne sidde i sĂ„ smukke omgivelser – bare os. Havde denne strand ligget i Thailand eller Indonesien ville der vĂŠre 100-vis af mennesker, og stranden vĂŠret plastret til med store hotel kĂŠder.

Det er virkelig unikt at finde disse nĂŠsten uberĂžrte steder, hvor man mere eller mindre bare lever side om side med de lokale.

Hele natten og hele vores dag nummer tre regner det stort set hele tiden, de lokale fortéller at det er yderst unormalt med heldagsregn nu vi er i deres “dry-season”, det er normalt kun noget man oplever under monsunen.

Under sĂ„ basale boligforhold vi befinder os under her, blev det en lidt lang dag at underholde pigerne. Palmebladstaget begyndte ogsĂ„ et enkelt sted at give efter for regnen, sĂ„ vi mĂ„tte stille en tom flaske under, sĂ„ der ikke blev alt for vĂ„dt 😊

Men det hĂžrer med, hvis man vil bo herude pĂ„ kanten af verden. De dage bruseren ikke virker, bader vi bare oppe ved restauranten – i koldt vand, det er det der er. Hos nogle af de andre gĂŠster virker vandet i toilettet ikke, sĂ„ de har bare en spand stĂ„ende til at skylle efter med. Den slags tager man ikke sĂ„ tungt herude, det er nogle helt andre vĂŠrdier der tĂŠller.

Der render lidt hÞns, en kat og nogle vilde hunde rundt pÄ omrÄdet, og om aftenen kan vi ud over bÞlgerne, hÞrer regnskovens dyr komme ned pÄ stranden til os, hvor de lister rundt mellem husene og spiser. Det er bland andet grise/vildsvin samt kÞer.

JACKIE’S BLUE HOLE & PORT OLRY

Pigerne ved et af de mange Blue Holes

PÄ vores dag nummer 4 har vi booket en tur sammen med et australsk par som bor i en af de andre hytter. Det er hotelejeren selv (Kalmer) som kÞrer os. Efter godt 25 minutters kÞrsel ankommer vi til et af Espiritu Santos berÞmte Blue Holes, i virkeligheden bare en sÞ, men hvor mineraler i jorden gÞr at vandet bliver fuldstÊndig blÄt.

Igen bliver vi her bekrĂŠftet i, hvor uberĂžrt Vanuatu er. Blue Holes er i alle brochurer omkring Vanuatu, men vi er kun os – sĂ„ igen har vi det hele for os selv. Efter en lille time kommer en minibus med en tysk familie, og senere endnu en anden familie.

Se video fra Jackie’s Blue Hole her: https://youtu.be/904hVZY6b2s

Det er dejligt forfriskende at svÞmme rundt i det krystalklare vand, og dejligt det for en gangs skyld er ferskvand. Efter ca 2 timers tid kommer Kalmer tilbage og vi sÊtter kursen mod Port Olry som vi har fÄet fortalt skulle vÊre fantastisk smukt.

Fantastisk smukt stÄr slet ikke mÄl, med det syn der mÞder os da vi stiger ud af bilen. Vi synes selv at vi har rejst mange skÞnne steder rundt i verden, samt at vi har set lidt af hvert, men det her slÄr bare alt vi tidligere har set. Palmerne vejer over stranden og det helt turkisblÄ vand med smÄ ubeboet Þer ud for kysten. Som en af vores fÞlgere pÄ Instagram skriver pÄ det billede vi lÊgger op, ligner det en baggrundsskÊrm man har pÄ sin computer.

Port Olry – Espiritu Santo – Vanuatu

Og igen igen igen, mÄ man bare nive sig selv i armen over hvor uberÞrt et paradis Vanuatu er, vi befinder os et af de smukkeste steder vi nogensinde har set, og der er mÄske 10 andre turister ud over os! Det her sted er virkelig unikt.

Vi fĂ„r taget en masse billeder og spiser en frokost ved en af cafeerne pĂ„ stranden. Emilia og Sophia leger i sandet, som dog slet ikke stĂ„r mĂ„l med det pĂ„ vores egen strand, som nĂŠrmest er sĂ„ fint som pulver. Emilia kommer ogsĂ„ med Marie en tur ud at bade og hoppe i de store bĂžlger. Efter 2 1/2 time siger vi pĂ„ gensyn til Port Olry, vi har nemlig allerede booket en ny tur til stedet igen om to dage😊

CHAMPAGNE BEACH

Vores dag nummer 5 pÄ Santo startede blÞdt ud med en morgen dukkert pÄ stranden efter morgenmaden. Vi havde efterhÄnden ogsÄ samlet en masse beskidt vasketÞj, sÄ med en spand og to skure bÞrster gik Marie i krig.

Hele Ärsagen til vi havde valgt at besÞge Þen Espiritu Santo og bo der hvor vi boede, var nabostranden Champagne Beach. SÄ efter frokost blev vi enige om at i dag mÄtte vi altsÄ derover, og se om den nu ogsÄ var sÄ flot som pÄ billederne. Vi gik videre ud af den lille grusvej vi ogsÄ selv bor pÄ, i retning mod den berÞmte Champagne Beach, en gÄtur pÄ ca 15 minutters tid. Det var en flot gÄtur gennem smÄ landomrÄder hvor, ligesom nede hos os selv, hÞns, kÞer og grise gÄr frit omkring.

Stranden ligger pĂ„ et privatejet stykke land, sĂ„ man betaler en slags entre for at fĂ„ adgang til stranden, det blev ca 70 kr for os alle 4 – fĂžrst ville de ogsĂ„ have betaling for Sophia, men Marie fik dem forhandlet ned 😊

Champagne Beach er en flot strand – super flot. Men nĂ„r man som vi gjorde det, bor pĂ„ nabostranden, sĂ„ var den store forskel egentlig kun at de pĂ„ Champagne Beach rensede stranden for sten og knĂŠkkede koraller – resten var det samme.

Sandet var enddog lidt grovere end det pÄ vores egen strand.

Her var til gengĂŠld masser af turister, hvilket vi ikke har vĂŠret vant til ellers – plejer at kunne have det hele for os selv.

Gik man om bag ved nogle af husene (toilethuse eller cafeer) falmede glansbilledet, her var beskidt, ulékkert og masser af skrald🙁

Vi ender med at bruge omkring 2 timers tid pÄ stranden inden vi gÄr tilbage mod hotellet igen

Se video fra Champagne Beach her: https://youtu.be/vUT66t_NahU

MILLION DOLLAR POINT & RIRI BLUE HOLE

PÄ vores sidste dag pÄ Santo har vi booket en tur med et andet australsk par som bor pÄ hotellet, dagens tur gÄr fÞrst til et snorkel/dykkersted de kalder Million Dollar Point. PÄ dette sted dumpede amerikanerne en masse materiel, da de forlod Þen efter 2. Verdenskrig. PÄ bunden ligger ud over en masse byggematerialer sunkne skibe, tanks og jeeps mm. Vinden var i den forkerte retning, sÄ der var desvÊrre masser af bÞlger og dermed dÄrlig sigtbarhed den dag vi besÞgte stedet.

Million dollar point ligger ved hovedbyen Luganville, sÄ ifbm vi var derinde, og havde mulighed for at kÞbe lidt proviant (der er 50 km til kÞbmanden fra vores hotel), blev vi enige om samtidig at spise en frokost.

Sidst vi var i Luganville for at proviantere og ikke mindst hente vores manglende bagage i lufthavnen, blev vi anbefalet et sted af det ene australske par pĂ„ hotellet – en lille cafe ved navn Allar. De havde meget forskelligt spĂŠndende pĂ„ menukortet, men vi endte begge med en burger, og Emilia med en stor milkshake.

Om det bare er en anden race ko de har herude, eller om det skyldes de bare gĂ„r frit rundt og spiser hvad de vil af grĂŠs, blade og kokosnĂždder ved vi ikke, men der var virkelig meget smag i deres oksekĂžd – super lĂŠkkert.

NÊste stop pÄ dagens tur er et af Vanuatus mange Blue Holes, denne gang Riri Blue Hole hvor vi er blevet fortalt at man for at komme hen til sÞen, fÞrst bliver sejlet gennem regnskoven i smÄ udriggerkanoer.

Denne oplevelse var bare helt fantastisk og mindede os om dengang tilbage i 2014 hvor vi besĂžgte Borneo, – bare uden alle dyrene. At sejle pĂ„ de her smĂ„ floder og se hvordan skoven i det ene Ăžjeblik lukker sig ind omkring os, for sĂ„ at Ă„bne sig helt op igen nĂŠste gang floden bugter sig, synes vi bare er en helt fantastisk oplevelse. Efter ca 10 minutter er vi fremme ved Riri Blue Hole. Selve vandet er ikke ligesĂ„ flot som det fĂžrste Blue Hole vi besĂžgte og adgangsforholdene er mildest talt elendige. Men omgivelserne her dybt inde i junglen er uden sammenligning.

Vi bader og fjoller med Emilia i vandet ca 45 minutters tid inden vi sejler ned af floden igen, i retning mod bilen.

Vi havde egentlig et sidste stop ved Port Olry, men alle var trÊtte og mÊtte af oplevelser, sÄ vi kÞrte bare hjem til hotellet. Pigerne trÊngte ogsÄ til lege tid, da vi havde haft meget transport tid pÄ denne tur. Vi lagde et hÄndklÊde ud pÄ grÊsset foran vores hus, og holdt en lille picnic.

Vi havde i alle de 6 dage vi havde boet pĂ„ hotellet haft en masse gode oplevelser med to australske par, sĂ„ pĂ„ vores sidste aften satte vi to borde sammen i restauranten sĂ„ vi alle kunne sidde sammen. Det var en super hyggelig aften, de syntes vi var nogle seje forĂŠldre der ikke sĂ„ begrĂŠnsninger selvom vi havde smĂ„ bĂžrn, men stadig fulgte vores hjerter ud pĂ„ nye eventyr. Begge par sagde, at hvis vi nogensinde kom til Australien igen, sĂ„ kunne vi bare komme og bo hos dem – vi var altid velkomne.

For hver dag vi boede pÄ Lonnoc Beach Bongalows blev vi bare mere og mere forelsket i stedet. SÄ selvom nye eventyr ventede lige rundt om hjÞrnet, var det med en vis portion vemod at vi sagde farvel til de andre gÊster, og specielt hotelejeren Kalmer og hans kone Louisa som simpelthen bare er de sÞdeste, varmeste og mest omsorgsfulde mennesker x 1.000

Hvis skÊbnens veje en dag fÞrer en forbi Espiritu Santo, mÄ man ikke snyde sig selv for at opleve dette helt unikke paradis.

Et stemningsbillede fra vores fĂžrste aften
Design a site like this with WordPress.com
Kom igang