
Vores sidste stop i Vanuatu er tilbage på hovedøen Efate, på den lille ø Hideaway Island lidt udenfor hovedstaden Port-Vila.
I lufthavnen på Tanna møder vi et andet dansk par, som er på en et år lang jordomrejse. Det er første gang vi hører dansk i snart en måned, så vi får en sludder med dem mens vi venter på flyet. De skal til Australien om en måned og køre samme rute som os, så vi udveksler også lige lidt rejsetips.
Vi får os regnet frem til at vi er på Fiji samtidig, så aftaler at vi lige kan skrives ved på Instagram hvis vi er i samme område samtidig.
Da vi har afhentet vores bagage tager vi en taxa til en lille bådebro og derfra en båd ud til øen hvor hotellet ligger. Vi får tjekket ind, og vises hen til en stor dejlig bungalow med masser af plads, strøm 24 timer i døgnet og varmt vand i hanerne 🙂
Værelset er i virkeligheden ikke noget særligt, men det er ren luksus ifht hvad vi kommer fra og har haft til rådighed de sidste 11 dage.
Livet i ødemarken har efterhånden lært os altid at møde forberedte op, så vi spiser en hurtig frokost, og tager så båden ind til Efate igen for at handle lidt frugt, vand mm ind til dagene på Hideaway.
Hideaway er en af de øer mange turister fra Port-Vila tager på endagsudflugt til, øen er blandt andet kendt for gode snorkel og dykke muligheder. Så i dagtimerne er der mange mennesker på øen. Vi er desværre ekstra uheldige idet øen afholder en bryllupsfest på dag 2 vi bor der, hvilket betyder at halvdelen af stranden er spæret af, samt man skal forvente at restauranten kører langsommere denne dag 😕
Al dykning er tilmed aflyst denne dag!
Da der pga trykforskel gerne skal gå 18-24 timer mellem man flyver og dykker er det i forvejen begrænset hvilke dage Kenny kan dykke, så pga bryllup er der kun én mulighed tilbage for at få et dyk i bogen.
Vi starter dag to med at tage en tur ud med hotellets båd med glasbund, så Emilia kan se lidt nærmere på de mange fisk som lever på revet omkring øen. Det bliver en sjov tur hvor guiden har lidt rester af brød med fra morgenbuffeten som vi kan kaste ud. Emilia har en fest når de store fisk kommer op i overfladen og spiser det brød hun kaster ud. Tror vist vi må en tur ned og fodre ænderne når vi kommer hjem til Danmark igen.
Pga brylluppet vælger vi at tage båden ind til Efate og spise frokost, vi har fået anbefalet en restaurant på stranden som skulle lave nogle gode pizza.
Vi er og bliver aldrig “Resort ferie typerne”, så Hideaway falder også lidt ved siden af hvordan vi normalt rejser, hotellet blev primært valgt pga dykke faciliteter som Kenny gerne ville prøve.
Da vi på denne tur rejser meget let, var der selvfølgelig heller ikke plads til nej-hatten i rygsækken, så mens vi boede her udnyttede vi naturligvis mulighederne som eksempelvis båden med glasbund og den ene aften hvor de havde biograf på stranden og viste en børne film. Det var nogle hyggelige timer som specielt Emilia nød i fulde drag.
På vores sidste dag på Hideaway havde Kenny booket et dyk fra morgenstunden, så han var tidligt oppe da båden sejlede 8:30. Det var et kombineret rev og vrag dyk hvor han kom ned på 22 meter. Der blev set masser af store fisk og spændende at bevæge sig rundt på et sunket skib på havets bund.

Vi havde læst af der skulle være et flot vandfald lige i nærheden, så da Kenny var retur fra havets bund, pakkede vi en rygsæk, tog båden ind til Efate og derfra en taxa hen til indgangen til vandfaldet.
Vi kommer ind i en slags have som er bygget op omkring alle de mange små floder og vandløb som det store vandfald er endt ud i her tæt på dets udløb. Hele vejen op til toppen går vi af små stier, på små broer eller bare direkte ude i vandet som strømmer ned af bjerget – det er utroligt smukt og frodigt. På den sidste del går man i vandet næsten hele tiden, langs en rute markeret med pæle forbundet med reb. Det går meget stejlt opad, så vi overvejer bare at blive hvor vi er og nyde det. Et australsk par er på vej ned, og vi spørger dem om det er glat på stenene det sidste stykke op ad vandfaldet. De siger at vi skal holde godt fast i pigerne og gå det sidste stykke op, det er indsatsen værd, da vandfaldet på toppen er helt fantastisk smukt.
Vi giver Emilia badetøj og bade sko på, og tager så hul på det sidste stykke. Australierne havde ret, det er et virkelig flot syn der møder os på toppen. Et langt flot vandfald omgivet af grøn frodig jungle. Pigerne får badet lidt, men vandet er koldt, så Emilia vil gerne hjem. Ligesom vi skal til at gå ned får Kenny øje på et af de australske par vi boede på hotel med på Espiritu Santo. De er rejst videre til Efate, og bor nu på samme hotel som det danske par vi mødte i lufthavnen på Tanna – de er oven i købet taget på tur sammen denne dag.

Det bliver et helt uventet gensyn med Kerry og Poul som det australske par hedder, og vi beslutter at spise en frokost sammen alle 8.
Det bliver til et par hyggelige timer sammen inden vi hver i sær skal retur mod vores hoteller. Inden vi skilles siger Kerry igen, at hvis vi nogensinde kommer til Melbourne så er vi altid velkomne hjemme hos dem, de har masser af plads, og kan sagtens huse os.
Vores sidste aften på Hideaway er samtidig også vores sidste aften i Vanuatu, og vi kan begge mærke når vi tænker tilbage på de sidste 16 dage, at Vanuatu virkelig har givet os noget helt specielt. Fantastiske oplevelser i fantastiske omgivelser med et helt fantastisk folkefærd som med de varmeste smil tager imod en med åbne arme.
Var det ikke fordi Vanuatu lå på den modsatte side af jorden ifht Danmark, så ville vi helt sikkert taget afsted igen næste sommer.