Da vi fik aflyst og skubbet vores fly, og dermed pludselig fik det antal dage i Salomon Ăerne vi fra starten havde tĂŠnkt os, traf vi den beslutning at poste lidt ekstra penge i vores rejse. Under alle omstĂŠndigheder havde vi allerede mistet nogle penge pĂ„ hoteller vi mĂ„tte aflyse samt Ăžgede udgifter til yderligere dyre hotelovernatninger i Honiara. SĂ„ vi kĂžbte 4 flybilletter til den lille Ăž Gizo i den nordvestlige del af Salomon Ăerne, lidt over 100 km fra grĂŠnsen til Papua Ny Guinea.
Vi har efterhĂ„nden flĂžjet indenrigs mange steder i verden, men den flyvetur vi skal pĂ„ for at komme ud til Gizo tror jeg ikke vi glemmer lige forelĂžbig. Salomon Ăerne er virkelig pĂ„ kanten af verden, og de smĂ„ Ăž regioner vi skal ud til, tiltrĂŠkker ikke mange besĂžgende. SĂ„ flyet vi skal flyve med er af typen: Twin Otter, en lille propelmaskine med plads til hele 18 passagerer!
Vi kan hĂžre flere af de andre passagerer âlokaleâ spĂžrge til ruten? Noget tyder pĂ„ at flyet nĂŠrmere flyver i en fast retning, end pĂ„ en fast rute. SĂ„ alt efter hvor folk skal hen, eller hvad flyet fragter, sĂ„ stopper det pĂ„ forskellige Ăžer. Vi kan regne os frem til at vi skal af pĂ„ stop nummer to.
Selvom man fÄr udstedt et boarding kort med sÊdenummer, er der frit sÊdevalg i flyet. Vi kommer selvfÞlgelig sidst ombord, sÄ alle sammenhÊngende pladser er taget. Folk er dog flinke til at flytte lidt rundt, sÄ vi kan sidde nogenlunde sammen.
Der er ikke noget der hedder aircondition i kabinen, sÄ der er stegende varmt i flyet, indtil man kommer op i de kÞligere luftlag.
Flyet flyver direkte til Gizo for sÄ at flyve tilbage til Þen Munda, vi er de eneste som stiger af flyet pÄ Gizo, sÄ mistÊnker lidt de har forbarmet sig pga pigerne og givet os den kortest mulige rejse.
Flyveturen er dog overraskende rolig og behagelig, flyets stĂžrrelse taget i betragtning. Vi flyver i omkring 3 kilometers hĂžjde, sĂ„ under hele flyveturen kan vi kigge ned pĂ„ alle de smĂ„ Ăžer og laguner – denne del af Salomon Ăerne er virkelig ufattelig smukt.
Gizo lufthavn er et syn for sig selv, den ligger pÄ en aflang Þ, og huser ikke andet end en landingsbane samt en lille lufthavnsbygning med tilhÞrende bÄdebro. SÄ ved ankomst til Gizo tager man en bÄd videre til det hotel man nu har booket.
Vi havde sendt vores hotel en mail omkring afhentning, sÄ de stod allerede klar da vi ankom.
Vi er efterhĂ„nden blevet ret rutineret i at klare os herude pĂ„ kanten af verden, hvor man ikke bare lige smutter i kiosken hvis man har glemt noget. SĂ„ pĂ„ vej til hotellet gĂžr vi et stop i Gizo by hvor vi handler lidt vand, frugt, brĂžd mm. For bedre at kunne bĂŠre alle vores varer kĂžber vi en pose pĂ„ markedet, ikke en plastikpose – nej denne er sĂ„mĂŠnd flettet af kokospalmeblade đ
Fremme pĂ„ Fatboys som vores hotel hedder, fĂ„r vi vist vores vĂŠrelse, en hytte i samme stil med dem vi har boet i da vi besĂžgte Vanuatu – dog synes standarden her at vĂŠre langt hĂžjere. Huset virker langt mere tĂŠt, der er glas i op til flere af vinduerne, vi har elektricitet og kĂžleskab samt propeller i loftet som kan give lidt cirkulation.
Se prĂŠsentation af hytten her: https://youtu.be/HjRuduAv4-Q
Hytten er opdelt i to rum, sÄ pigerne fÄr her deres eget vÊrelse af sove pÄ. Beliggenhed: Helt ned til stranden. Det er virkelig et dejligt sted, og vi skal bo her i hele 3 nÊtter.
Det har vÊret en varm flyvetur, sÄ vi beslutter at gÄ ud at bade, sÄ alle lige kan blive kÞlet lidt af. Vandet er krystalklart og fyldt med farvestrÄlende fisk. Vi lÄner et par dykkerbriller og en snorkel og ser os pÄ skift lidt omkring i den undersÞiske verden.
Der er masser af koral rev men ogsÄ masser af sÞgrÊs, sÄ vi spÞrger hotellets ejer til den sjÊldne dugong (sÞko) og hun fortÊller at de ind i mellem ser dem, ogsÄ tÊt pÄ hotellets restaurant. Vi er desvÊrre ikke sÄ heldige under vores besÞg.
Restauranten ligger ude i vandet, som en lille kunstig Þ pÄ pÊle. Under aftensmaden taler vi med nogle af de andre gÊster som fortÊller at her om aftenen kommer rev hajerne ind for at sÞge efter fÞde. Der er lamper nede i vandet rundt om restauranten, og der gÄr heller ikke lÊnge fÞr vi ser den fÞrste mÞrke skygge af en haj glide forbi i vandet under os.
NĂ„r man bor pĂ„ havet, sĂ„ lever man ogsĂ„ af havet, og hold nu fast noget lĂŠkker fisk vi fik serveret – i kĂŠmpe stykker!
Det var heldigt vi ikke havde bestilt mad til pigerne, for i de to portioner vi bestilte var der mere mad end vi overhoved kunne spise.
Efter vi har spist kommer en fra personalet ud med skroget fra de fisk de har serveret om aftenen, han kalder Emilia hen til en af lamperne og smider sÄ et af styrkerne ud i vandet til hajerne. Nu kommer der gang i vandet, hvor de ca 1 meter lange rev hajer slÄs om fiske resterne. Emilia synes det er spÊndende af se hajerne komme helt op i overfladen, men holder samtidig ogsÄ godt fast.
Det var en sjov oplevelse for alle at se hajerne sÄ tÊt pÄ.
Dag 2 pÄ Gizo bliver en varm en af slagsen, normalt opbygger varmen en regnbyge som falder henover eftermiddagen og lige tager toppen af varmen. Men ikke denne dag, her fortsÊtter solen bare med at skinne, hvilket resulterer i en nÊrmest uudholdelig varm dag. Vi mÄtte af to omgange forlade vores hytte og gÄ ud pÄ restauranten ude i vandet hvor det luftede lidt mere. Emilia er 100% akklimatiseret og lader sig ikke pÄvirke af varmen, men Sophia som hele tiden er hos en af os og dermed hele tiden har en hvis form for kropskontakt havde det virkelig varmt denne dag, og vi kunne se hvordan sveden bare lÞb af hende.
Med 27 grader i skyggen, og en luftfugtighed pÄ 98% var det heller ikke nemt for hende af sove lur, og det blev sjÊldent til mere end en halv time.
Med sĂ„ varm en dag, blev det til mange ture i det tĂŠt pĂ„ 30 grader varme havvand, sĂ„ kroppen kunne kĂžle lidt af. Der blev snorklet en del og ellers bare slappet af til den helt store guldmedalje – det var simpelthen for varmt til overhoved af foretage sig noget.
Hvis aftensmaden var god dagen fĂžr, sĂ„ er det ingenting i forhold til hvad vi fĂ„r denne dag. Menuen ĂŠndres fra dag til dag, alt efter hvad de lokale fiskere kommer ind med. Ud over noget fisk, bestiller vi ogsĂ„ noget de kalder Clayfish uden helt af vide hvad det er? Ind kommer en hummer sĂ„ stor af den fylder en hel aflang tallerken – det er virkelig et festmĂ„ltid, og den har kostet 200 kr.
Vi spiser os propmÊtte i luksus mad, og sÄ er det bare hjem i hytten og fÄ pigerne i seng.
PÄ vores 3. dag pÄ Gizo deler vi os op, da Kenny har booket en dykkertur. SÄ da han forlader hotellet lidt efter klokken 8 om morgenen, har Marie og pigerne hyggedag sammen. I modsÊtning til dagen fÞr, er denne dag helt overskyet med regnbyger fra kl 11.30- 17. Det lyder skÞrt, men det er faktisk rart, da det holder temperaturerne nede pÄ 25-26 grader. Vi kan ogsÄ se pÄ Sophia at hun har en langt bedre dag denne dag.
Formiddagen bliver brugt pÄ en tur pÄ stranden og lege i sandet om formiddagen. Her fÄr vi selskab af en pige pÄ ca. 2 Är, som er vild med at lege med Emilia og sandlegestÞjet. Efter at vÊre smurt helt ind i sand bliver det til en tur ud at bade. Specielt Sophia har brug for at fÄ skyllet sand af sig, da hun pÄ mystisk vis har sand over alt. Resten af dagen indtil Kenny kommer tilbage bliver brugt pÄ hygge og leg i hytte.
Klokken 15 kommer Kenny tilbage fra sin dykkertur, en god tur med hele 3 dyk hvor der bÄde blev set manta rays, morÊne Äl, en enkelt dragefisk samt dykket pÄ vraget fra et nedskudt bombefly fra 2. Verdenskrig.
PÄ vores sidste dag pÄ Fatboys bliver der bare slappet, badet og hygget pÄ stranden. Vi har det sene fly hjem, sÄ vi skal fÞrst fra hotellet klokken 15.
Da vi skal tjekke ud pĂ„ hotellet, fĂ„r vi lige en sidste reminder pĂ„ hvor langt ude pĂ„ kanten af verden vi er. Vi skal betale med kort, og frem kommer de med en god gammel fluesmĂŠkker đ
Lufthavnen i Gizo er uden sammenligning den mindste og mest primitive lufthavn vi nogensinde har besÞgt, der er mere eller mindre bare et skur og en landingsbane. Check-in foregÄr ved at de krydser en af pÄ deres passagerliste og bagagemÊrkerne er bare smÄ nummeret sedler. Alt kÞrer efter vÊgt, sÄ alt der skal ombord pÄ flyet (inkl passagererne) kommer en tur pÄ vÊgten. Bliver man tÞrstig i varmen, sÄ stÄr der en kÞletaske hvorfra man kan kÞbe en vand eller sodavand.
Mens vi venter pÄ at vores fly skal lande, lander et andet af de smÄ Twin Otter fly da det skal tanke. Ud bliver rullet en 200L olietÞnde hvorefter en mand skruer lÄget af og stikker en hÄndpumpe ned i tÞnden, sÄ gÄr han ellers bare igang med at pumpe brÊndstof pÄ flyet. Lige her fÞler man sig virkelig langt vÊk fra Danmark, eller i det hele taget bare den civilicerede verden.
Det er igen den lille Twin Otter vi skal med, og denne gang er vi nogle af de fÞrste ombord, sÄ Kenny og Emilia fÄr plads pÄ fÞrste rÊkke med direkte udsyn til cockpit.
Igen er vi heldige at fĂ„ et direkte fly, og kan ved landing i Honiara fĂžlge med ud gennem forruden pĂ„ flyet – fed oplevelse.
Vi havde aftalt med vores hotel i Honiara at de skulle hente os i lufthavnen, men da vi kom ud af den lille indenrigslufthavn, var der ingen chauffĂžr.
Vi er sĂ„ langt vĂŠk, at teleselskaberne ikke har nogen samarbejdspartnere, tĂŠnder man sin telefon siger den bare No Service – det er ligesom pĂ„ Vanuatu kun ved brug af et lokalt simkort telefonen virker. SĂ„ efter ca 10 minutters ventetid fik vi en taxa chauffĂžr til at ringe hotellet op og gĂžre opmĂŠrksom pĂ„ de havde nogle gĂŠster stĂ„ende i lufthavnen og vente. Det tager en god halv times tid af kĂžre fra hotellet ud til lufthavnen, sĂ„ vi ender med at stĂ„ og vente i nĂŠsten 50 minutter! Mega Ăžv nĂ„r klokken er tĂŠt pĂ„ 19 og man har to trĂŠtte og sultne piger.
Vi har heldigvis kun én overnatning mere pÄ dette hotel fÞr vi flyver videre til Fiji
