Gizo 🇸🇧

Da vi fik aflyst og skubbet vores fly, og dermed pludselig fik det antal dage i Salomon Øerne vi fra starten havde tænkt os, traf vi den beslutning at poste lidt ekstra penge i vores rejse. Under alle omstændigheder havde vi allerede mistet nogle penge på hoteller vi måtte aflyse samt øgede udgifter til yderligere dyre hotelovernatninger i Honiara. Så vi købte 4 flybilletter til den lille ø Gizo i den nordvestlige del af Salomon Øerne, lidt over 100 km fra grænsen til Papua Ny Guinea.

Vi har efterhånden fløjet indenrigs mange steder i verden, men den flyvetur vi skal på for at komme ud til Gizo tror jeg ikke vi glemmer lige foreløbig. Salomon Øerne er virkelig på kanten af verden, og de små ø regioner vi skal ud til, tiltrækker ikke mange besøgende. Så flyet vi skal flyve med er af typen: Twin Otter, en lille propelmaskine med plads til hele 18 passagerer!

Vi kan høre flere af de andre passagerer “lokale” spørge til ruten? Noget tyder på at flyet nærmere flyver i en fast retning, end på en fast rute. Så alt efter hvor folk skal hen, eller hvad flyet fragter, så stopper det på forskellige øer. Vi kan regne os frem til at vi skal af på stop nummer to.

Selvom man får udstedt et boarding kort med sædenummer, er der frit sædevalg i flyet. Vi kommer selvfølgelig sidst ombord, så alle sammenhængende pladser er taget. Folk er dog flinke til at flytte lidt rundt, så vi kan sidde nogenlunde sammen.

Der er ikke noget der hedder aircondition i kabinen, så der er stegende varmt i flyet, indtil man kommer op i de køligere luftlag.

Flyet flyver direkte til Gizo for så at flyve tilbage til øen Munda, vi er de eneste som stiger af flyet på Gizo, så mistænker lidt de har forbarmet sig pga pigerne og givet os den kortest mulige rejse.

Flyveturen er dog overraskende rolig og behagelig, flyets størrelse taget i betragtning. Vi flyver i omkring 3 kilometers højde, så under hele flyveturen kan vi kigge ned på alle de små øer og laguner – denne del af Salomon Øerne er virkelig ufattelig smukt.

Gizo lufthavn er et syn for sig selv, den ligger på en aflang ø, og huser ikke andet end en landingsbane samt en lille lufthavnsbygning med tilhørende bådebro. Så ved ankomst til Gizo tager man en båd videre til det hotel man nu har booket.

Vi havde sendt vores hotel en mail omkring afhentning, så de stod allerede klar da vi ankom.

Vi er efterhånden blevet ret rutineret i at klare os herude på kanten af verden, hvor man ikke bare lige smutter i kiosken hvis man har glemt noget. Så på vej til hotellet gør vi et stop i Gizo by hvor vi handler lidt vand, frugt, brød mm. For bedre at kunne bære alle vores varer køber vi en pose på markedet, ikke en plastikpose – nej denne er såmænd flettet af kokospalmeblade 😊

Fremme på Fatboys som vores hotel hedder, får vi vist vores værelse, en hytte i samme stil med dem vi har boet i da vi besøgte Vanuatu – dog synes standarden her at være langt højere. Huset virker langt mere tæt, der er glas i op til flere af vinduerne, vi har elektricitet og køleskab samt propeller i loftet som kan give lidt cirkulation.

Se præsentation af hytten her: https://youtu.be/HjRuduAv4-Q

Hytten er opdelt i to rum, så pigerne får her deres eget værelse af sove på. Beliggenhed: Helt ned til stranden. Det er virkelig et dejligt sted, og vi skal bo her i hele 3 nætter.

Det har været en varm flyvetur, så vi beslutter at gå ud at bade, så alle lige kan blive kølet lidt af. Vandet er krystalklart og fyldt med farvestrålende fisk. Vi låner et par dykkerbriller og en snorkel og ser os på skift lidt omkring i den undersøiske verden.

Der er masser af koral rev men også masser af søgræs, så vi spørger hotellets ejer til den sjældne dugong (søko) og hun fortæller at de ind i mellem ser dem, også tæt på hotellets restaurant. Vi er desværre ikke så heldige under vores besøg.

Restauranten ligger ude i vandet, som en lille kunstig ø på pæle. Under aftensmaden taler vi med nogle af de andre gæster som fortæller at her om aftenen kommer rev hajerne ind for at søge efter føde. Der er lamper nede i vandet rundt om restauranten, og der går heller ikke længe før vi ser den første mørke skygge af en haj glide forbi i vandet under os.

Når man bor på havet, så lever man også af havet, og hold nu fast noget lækker fisk vi fik serveret – i kæmpe stykker!

Det var heldigt vi ikke havde bestilt mad til pigerne, for i de to portioner vi bestilte var der mere mad end vi overhoved kunne spise.

Efter vi har spist kommer en fra personalet ud med skroget fra de fisk de har serveret om aftenen, han kalder Emilia hen til en af lamperne og smider så et af styrkerne ud i vandet til hajerne. Nu kommer der gang i vandet, hvor de ca 1 meter lange rev hajer slås om fiske resterne. Emilia synes det er spændende af se hajerne komme helt op i overfladen, men holder samtidig også godt fast.

Det var en sjov oplevelse for alle at se hajerne så tæt på.

Dag 2 på Gizo bliver en varm en af slagsen, normalt opbygger varmen en regnbyge som falder henover eftermiddagen og lige tager toppen af varmen. Men ikke denne dag, her fortsætter solen bare med at skinne, hvilket resulterer i en nærmest uudholdelig varm dag. Vi måtte af to omgange forlade vores hytte og gå ud på restauranten ude i vandet hvor det luftede lidt mere. Emilia er 100% akklimatiseret og lader sig ikke påvirke af varmen, men Sophia som hele tiden er hos en af os og dermed hele tiden har en hvis form for kropskontakt havde det virkelig varmt denne dag, og vi kunne se hvordan sveden bare løb af hende.

Med 27 grader i skyggen, og en luftfugtighed på 98% var det heller ikke nemt for hende af sove lur, og det blev sjældent til mere end en halv time.

Med så varm en dag, blev det til mange ture i det tæt på 30 grader varme havvand, så kroppen kunne køle lidt af. Der blev snorklet en del og ellers bare slappet af til den helt store guldmedalje – det var simpelthen for varmt til overhoved af foretage sig noget.

Hvis aftensmaden var god dagen før, så er det ingenting i forhold til hvad vi får denne dag. Menuen ændres fra dag til dag, alt efter hvad de lokale fiskere kommer ind med. Ud over noget fisk, bestiller vi også noget de kalder Clayfish uden helt af vide hvad det er? Ind kommer en hummer så stor af den fylder en hel aflang tallerken – det er virkelig et festmåltid, og den har kostet 200 kr.

Vi spiser os propmætte i luksus mad, og så er det bare hjem i hytten og få pigerne i seng.

På vores 3. dag på Gizo deler vi os op, da Kenny har booket en dykkertur. Så da han forlader hotellet lidt efter klokken 8 om morgenen, har Marie og pigerne hyggedag sammen. I modsætning til dagen før, er denne dag helt overskyet med regnbyger fra kl 11.30- 17. Det lyder skørt, men det er faktisk rart, da det holder temperaturerne nede på 25-26 grader. Vi kan også se på Sophia at hun har en langt bedre dag denne dag.

Formiddagen bliver brugt på en tur på stranden og lege i sandet om formiddagen. Her får vi selskab af en pige på ca. 2 år, som er vild med at lege med Emilia og sandlegestøjet. Efter at være smurt helt ind i sand bliver det til en tur ud at bade. Specielt Sophia har brug for at få skyllet sand af sig, da hun på mystisk vis har sand over alt. Resten af dagen indtil Kenny kommer tilbage bliver brugt på hygge og leg i hytte.

Klokken 15 kommer Kenny tilbage fra sin dykkertur, en god tur med hele 3 dyk hvor der både blev set manta rays, moræne ål, en enkelt dragefisk samt dykket på vraget fra et nedskudt bombefly fra 2. Verdenskrig.

På vores sidste dag på Fatboys bliver der bare slappet, badet og hygget på stranden. Vi har det sene fly hjem, så vi skal først fra hotellet klokken 15.

Da vi skal tjekke ud på hotellet, får vi lige en sidste reminder på hvor langt ude på kanten af verden vi er. Vi skal betale med kort, og frem kommer de med en god gammel fluesmækker 😀

Lufthavnen i Gizo er uden sammenligning den mindste og mest primitive lufthavn vi nogensinde har besøgt, der er mere eller mindre bare et skur og en landingsbane. Check-in foregår ved at de krydser en af på deres passagerliste og bagagemærkerne er bare små nummeret sedler. Alt kører efter vægt, så alt der skal ombord på flyet (inkl passagererne) kommer en tur på vægten. Bliver man tørstig i varmen, så står der en køletaske hvorfra man kan købe en vand eller sodavand.

Mens vi venter på at vores fly skal lande, lander et andet af de små Twin Otter fly da det skal tanke. Ud bliver rullet en 200L olietønde hvorefter en mand skruer låget af og stikker en håndpumpe ned i tønden, så går han ellers bare igang med at pumpe brændstof på flyet. Lige her føler man sig virkelig langt væk fra Danmark, eller i det hele taget bare den civilicerede verden.

Det er igen den lille Twin Otter vi skal med, og denne gang er vi nogle af de første ombord, så Kenny og Emilia får plads på første række med direkte udsyn til cockpit.

Igen er vi heldige at få et direkte fly, og kan ved landing i Honiara følge med ud gennem forruden på flyet – fed oplevelse.

Vi havde aftalt med vores hotel i Honiara at de skulle hente os i lufthavnen, men da vi kom ud af den lille indenrigslufthavn, var der ingen chauffør.

Vi er så langt væk, at teleselskaberne ikke har nogen samarbejdspartnere, tænder man sin telefon siger den bare No Service – det er ligesom på Vanuatu kun ved brug af et lokalt simkort telefonen virker. Så efter ca 10 minutters ventetid fik vi en taxa chauffør til at ringe hotellet op og gøre opmærksom på de havde nogle gæster stående i lufthavnen og vente. Det tager en god halv times tid af køre fra hotellet ud til lufthavnen, så vi ender med at stå og vente i næsten 50 minutter! Mega øv når klokken er tæt på 19 og man har to trætte og sultne piger.

Vi har heldigvis kun én overnatning mere på dette hotel før vi flyver videre til Fiji