Danish Travel Family

Lørdag var vi fremme i Brisbane kl 12 og var så heldige at i kunne få vores værelse på Brisbane River View Hotel med det samme. Efter at have fået alt vores bagage op på værelset og lige set lidt nærmere på det var det tid til frokost. Da hotellet ligger lige i udkanten af centrum og vi var ved at gå lidt sukkerkolde gik vi ca 2 km fra hotellet og modsat retning af centrum til en Mac D.

Med fulde maver og ny energi i kroppen, fik vi set nærmere på telefonernes bykort. Mens pigerne legede på værelset, lagde vi en plan for eftermiddagen. Vi gik langs kanalen ned og tog havnebussen ind til centrum. En tur på ca. 30 min til vores stop tæt på Brisbane Botanic Garden. En tur der førte os gennem Brisbane snoede kanal forbi lange promenader og masser af liv. Det blev til en tur rundt i parken med en indbygget snackpause til pigerne. Mens pigerne spiste så vi lige pludselig kæmpe store flagremuse der fløj mellem træerne for at spise frugt.

Efter lidt mere leg gik turen ind til hovedgaden for at se lidt nærmere på livet i byen. Der gik ikke længe inden første stop faldt på en lille shop det lavede bobble tea.

Med to bobletea i hånden og efter at kigge lidt nærmere på gade, lys og folk, besluttede vi at gå mod hotellet, en tur på lidt over 5 km, og finde aftensmaden på vej hjem.

Efter vi har gået max 1 km finder Emilia ud af hun skal tisse. Det er heldigvis lige i nærheden af en lille park, for i Australien har vi alle steder oplevet offentlige toiletter i parkerne. Næsten lige meget hvor små de har været.

Da det er klaret går turen videre og der er godt gang i byen og masser af biler da det er lørdag aften og turen hjem for os går forbi en masse barer, natklubber mm. Vi er heldig i en lille sidegade at finde Via He en vietnamesisk restaurant, der serverede Street food. Vi fik rigtig god mad til en ret billig penge, og pigerne var vilde med det.

Søndag morgen beslutter vi at købe morgenbuffet på hotellet og det var super lækkert. Kan helt sikkert anbefales hvis man bor der. Der er alt hvad man kan tænke sig inkl Lurpak smør og mulighed for at lave sin egen pressede appelsinjuice.

Efter morgenmaden gik turen igen på gåben ind til midten af byen for at se det i dagslys. Vi kom forbi Chinatown, som ikke kan siges at være noget der er værd at gå efter. Herefter en tur i Brisbane arcade der minder lidt om Covent Garden i London. Er en masse små/mindre butikker hvor facade mm er i gammel stil. Er super hyggeligt. Den ender så ud i Queen str og alle butikkerne i centrum. Efter lidt kig på facader tog vi i Meyer storcenter for at se om vi kunne finde en ny hagesmæk til Sophia, da vi første aften i Sydney formåede at miste den. Vi var vist lidt trætte efter en lang rejse. Det lykkedes i Target som havde alt mulig godt, men vægtbegrænsninger senere på ferien satte en stopper for købelysten. Da klokken nærmede sig frokost tid fandt vi et foodcourt i centeret. Efter vi havde spist fik Emilia lov at få en kage og hun havde udset sig en japansk hot cake med bønner og matcha, tror mest det var pga farven da den var grøn og lilla. Vi fik hende dog overtalt til at tage en med chokolade. Elsker hendes nysgerrighed til at smage nye ting.

Turen gik videre over Victoria Bridge til Brisbane skiltet og South Bank Parklands. Et utrolig fedt område fyldt med liv. Der er lavet små forhøjninger med kunstgræs man kan sidde på, en kæmpe legeplads til børn i alle aldre, store pools og vandlegeplads er tænkt ind i området med livredder bemanding, lille “strand” stykke, marked, restauranter m.m. Et sted vi sagtens kunne have brugt en hel dag og især Emilia. Sophia nød bare at se på alt det der skete.

Vi valgte at gå over goodwill bridge over i Botanisk have og endnu en legeplads, men med væsentligt færre børn, inden turen gik tilbage mod hotellet og et aftensmad stop på vejen. Denne dag fandt vi i en lille lukket sidegade/afkrog væk fra larm noget koreansk mad. Pigerne var vilde med det og Sophia blev fodret med pinde til stor morskab.

Næstsidste og nordligste punkt på vores Australiens eventyr i denne omgang, er Noosa som ligger små 150 km nord for Brisbane. Så fra Byron Bay havde vi igen igen en 300 km køretur foran os. Strækningen mod Noosa, var som de øvrige, præget af en del vejarbejde – det virker nærmest som om, at hele den strækning i Australien vi har valgt at besøge, er ved at blive forbedret når det gælder infrastruktur.

I Noosa Heads havde vi hjemme fra booket en dejlig stor lejlighed i Sundancer Holiday Apartments – meget tæt på Sunshine Beach. Vi kunne mærke hvordan pigerne virkelig nød at have masser af plads at lege på, samt at vi om aftenerne selv kunne lave mad og bare blive i lejligheden, uden at skulle ud.

Torsdag stod den bare på hygge i lejligheden, en lille tur i lokalområdet samt en tur på stranden både formiddag og eftermiddag. Stranden var skøn, helt fint sand, ingen sten overhoved og masser af bølger. Pigerne fik leget i sandet og Emilia fik leget lidt i vandkanten, men med store bølger endte hun selvfølgelig med at blive våd!

Efter første tur på standen blev sandet skyllet af med en dukkert i poolen – det blev dog en kort en af slagsen da vandet var piv koldt!

Noosa er endnu et af østkystens populære ferieområder, så her er det igen strandene, stemningen og naturen som er attraktionen. Vores anden dag i Noosa stod derfor på at opleve noget af dette. Efter morgenmaden kørte vi mod Noosaville, parkerede bilen og gik turen langs kanalerne.

I denne del af Australien ligger temperaturen på 25 grader, selvom vi er midt på vinteren. Et sådant klima medvirker til, som vi også er stødt på flere gange tidligere, at udendørs arealer, parker mm bare spiller max. Noosaville var ingen undtagelse, hele vejen langs vandet var der anlagt en lang park, med store legepladser, bådudlejning, ishuse, bænke, blomster mm.

Det blev derfor til masser af leg og råhygge, mens vi gik ud i retning mod havet. Vi fik også set et par pelikaner og minsandten om der ikke også blev tid til en is.

På turen tilbage til bilen var det efterhånden tid til frokost. Hvor parken ligger på den ene side af vejen, ligger små cafeer blandt hoteller på den anden side, så det var egentligt bare at vælge. Vi endte på et sted, der hed Jimmy Fox, hvilket viste sig at være et godt valg. Super lækker mad, gode børnemenuer og lækre hjemmelavet juice.

Efter frokosten kørte vi en tur til Noosa Main Beach hvor det igen blev til leg i sandet og i vandet. Emilia er frygtløs, og elsker at hoppe i bølger – også selvom det er de store ude fra Stillehavet, som surferne glider nedad lidt længere ude. Så hun fik badetøj på og afsted, med far i hånden. Der var gode store bølger så Kenny, der ikke havde badetøj på, blev lynhurtigt godt våd. Det vigtigste var dog at de hyggede sig.

Efter tørt tøj til Emilia, gik vi en tur ned af den livlige Hastings Street og fandt tid til endnu en is pause hos vores efterhånden favorit isted i Australien – Gelatissimo, de har god hjemmelavet is.

Resten af eftermiddagen og aften stod på leg i lejligheden, hvor der også blev klaret lidt tøj vask nu vi havde en vaskemaskine til rådighed.

Lørdag kørte vi videre mod sidste stop i Australien, Brisbane. På vejen kørte vi et smut forbi Glass House Mountains, 12 klippedannelser som står spredt i landskabet. Området byder på mange vandreture med mulighed for at komme op i højden på flere af klippedannelserne, som er rester af nogle 26 millioner år gamle vulkaner. Vi valgte denne gang, bare at nøjes med at se området fra et udkigspunkt.

Turen fra Port Stephens til Byron Bay er på mere end 650 km, så vi havde allerede hjemmefra booket en overnatning ca halvvejs ved Coffs Harbour. Vores vurdering var at det ville være for lang en tur for Sophia at køre i et stræk.

Coffs Harbour var egentlig blot tænkt ind som en overnatning, for at bide en lang køretur over. Skæbnen ville det anderledes, om aften skrev en af vores Instagram følgere, at hvis vi ville opleve vilde kænguruer så skulle vi gøre stop ved Safety Beach godt 30 km nord for Coffs Harbour.

Håbefulde, og med lidt sommerfugle i maven satte vi næste morgen kursen mod Safety Beach. Vi parkerede bilen ved en nærliggende golf klub og gik i retning mod stranden. Vi var ikke kommet mange meter ud af indkørslen til parkeringspladsen, før Marie spottede de første kænguruer inde mellem træerne. Varsomt og for ikke at skræmme dem, gik vi langsomt nærmere 3 kænguruer som lå og slappede af i skyggen. Da den værste eufori havde fortaget sig, gik det op for os at vi var gået ind i haven tilhørende et af husene, så vi skyndte os at gå ud på vejen igen. Vi var dårligt kommet ud på vejen, før de næste kænguruer kom hoppende lige i mod os, og videre forbi – det var vist det helt rigtige sted vi var blevet anbefalet 😊

Vi endte med at holde ca 1 times pause og vil tro vi så godt 20 vilde kænguruer. Så det der på papiret kun skulle være en overnatning blev i stedet vores første møde med vilde kænguruer.

Byron Bay

Australiens østligste punkt ligger her ved Byron Bay, og på toppen finder man det gamle fyrtårn. Allerede hjemmefra havde vi planlagt en tur derop, men vi havde ingen anelse om hvilken vild dag vi havde i vente…

Vi har tidligere været inde på hvordan Australiens rige dyreliv har overrasket positivt, og i dag kommer vi til at tilføje endnu flere dyr på vores liste.

Efter en let morgenmad begav vi os afsted mod toppen, en tur som gik meget op og ned, og med mange trapper, så vi havde denne dag truffet det forkerte valg ved at tage klapvognen med.

Allerede ved foden af den sidste stigning hører Kenny noget pusle inde i krattet kun få meter fra stien, først troede vi det var en slange, men det viste sig at være en form for øgle Som mavede sig frem. Knap var den væk, før en ca 1 meter lang sort slange kom til syne. Ud fra de lokales reaktion var denne vist en farlig en af slagsen, vi blev i hvert fald meget hurtigt bedt om at tage Emilia og få hende væk!

Som vi kom op i højden fik vi et fantastisk udsyn over bugten og det enorme Stillehav, der var flere små udkigsplatforme langs stien, som snoede sig op ad bjergsiden. Da vi ved at det er på denne årstid at hvalerne trækker nordpå fra Antarktis, blev blikkene oftere og oftere rettet ud mod horisonten.

Få hundrede meter fra toppen, på den platform som markerer Australiens østligste punkt sker det, vi ser først skyerne af vand de blæser op, dernæst en rygfinne. Pludselig er der mange, og Marie er heldig at have blikket rettet den helt rigtige vej, da en af hvalerne pludselig springer op ad vandet og lander med et kæmpe plask kun ca 100 meter fra kysten under os.

Vi troede nærmest ikke det kunne blive vildere, men på det sidste stykke op til fyrtårnet spotter vi en flok på omkring 20 delfiner, i bølgerne lige ude for kysten.

På toppen ved fyrtårnet var det tid til en pause, vi købte en flaske vand og en is og nød ellers bare det fantastiske panorama over kysten og havet, hvor vi igen og igen spottede hvalernes udåndings skyer.

Det var en lang og hård tur til toppen, og den blev ikke mindre hård af vi også havde en klapvogn på slæb. Men den var 100% anstrengelserne værd, og kan kun anbefales alle som måtte lægge vejen forbi Byron Bay.

Efter frokost tilbage i hytten, en frokost hvor Emilia spottede en varan der solede sig lige ved siden af vores terrasse, gik vi en tur på stranden så pigerne kunne lege i sandet. Vi gik ad stranden mod byen hvor vi inden aftensmad gjorde stop ved en af de mange legepladser.

Selve byen Byron Bay er også en oplevelse i sig selv, her er ingen høje bygninger eller tegn på anden form for kommerciel drift. Det er udelukkende små cafeer, barer og surfer butikker, og man er ikke tvivl om at værdierne her er frihed frem for materielle goder. De lokale værner hårdt om disse værdier, da mange mener at Surfers Paradise længere oppe ad kysten i dag er blevet ødelagt. Nok netop derfor anses Byron Bay som et eftertragtet feriemål.

Vi ankom til Port Stephens sidst på eftermiddagen, efter en små 300 km lang køretur fra Blue Mountains – dejligt at være nede i varmen igen, efter et par kolde dage oppe i bjergene.

Vi havde hjemmefra booket en ferielejlighed på hotellet Marty’s @ Little Beach, som ligger næsten helt ude på enden af den tange hvorpå byen Port Stephens ligger. Dette sted blev vores første møde med det stillehav som vil omkredse resten af vores tur, og som vi hidtil kun har set fra USA siden.

200 meter fra vores hotel, ned af en lille sti, ligger stranden. Klokken er ved at være 17 så vi beslutter at gå ned for at se solnedgangen. Vi er dog ikke de eneste der har fået denne ide, nede på stranden bliver vi mødt at ca 30 pelikaner som har taget opstilling i vandkanten.

Australien har indtil videre kun overrasket positivt ifht dyreliv, allerede i Sydney så vi farvestrålende papegøjer og kakaduer i træerne, så de store pelikaner på stranden her, er bare endnu et plus i bogen af oplevelser.

Efter at have spist på restaurant i snart en lille uges tid, havde vi glædet os til selv at kunne lave mad, men det supermarked vi på gåben satte kursen mod var lukket, så det blev pludselig for sent for pigerne ifht sengetider, selv at lave mad. Så efter vi havde fundet et nyt sted at handle, endte vi på et fish n’chips sted før det gik retur mod hotellet og godnat.

Vi havde siden vi forlod Danmark kun haft lange dage, enten lange rejsedage eller lange dage fyldt med oplevelser, så dag to i Port Stephens startede vi roligt ud, med bare at hygge i lejligheden. Vi havde handlet ind til morgenmad, så det var rart bare at have en “normal” morgen ligesom en weekend hjemme i huset i Skovlunde.

På denne tid af året trækker hvalerne fra Antarktis op langs den australske østkyst, så vi besluttede at køre ud til en af de strande hvor de ofte spottes, for at se om vi skulle være heldige?

Emilia pakkede hurtigt sit strandlegetøj og så var hun klar. Stranden vi kørte ud til hed Birubi Beach, som ud over at være et kendt hvalspotter sted, også har et kæmpe område (så langt øjet kunne række) med store sand klitter. En slags Råbjerg Mile, bare meget større.

Vi så ingen hvaler, til gengæld så vi en hel karavane af kameler som kom ud inde fra klitområdet. Området her mindede med de brede strande og klitter, faktisk meget om Vesterhavet – bølgerne var bare meget større og vandet helt blåt og tropisk.

Selvom det her i august er vinter i Australien, ligger temperaturen i denne del af landet på omkring 20-22 grader.

Emilia havde siden vi ankom til hotellet plaget om at komme i poolen, så efter et par timer på stranden, kørte vi hjem for at gå i poolen før den igen stod på solnedgang på stranden. Der var vist også en lille pige som i den grad trængte til at blive skyllet ren for sand!

Ved solnedgangstid gik vi igen ned mod stranden for at nyde en af naturens gratis gaver. Knap så mange pelikaner denne dag, men de var der stadig til at give det lille ekstra på oplevelsesbarometeret.

Hjemme på hotellet stod den på hjemmelavet pasta bolognese og aftenhygge inden turen i morgen igen går videre nordpå…

På vores køretur mod Katoomba i Blue Mountains stoppede vi ved Featherdale Wildlife Park efter anbefaling. Featherdale Wildlife Park er en form for zoologisk have, dog kun med dyr som lever i Australien – vores piger var vilde med det. Ligesom vi kender det fra ZOO i København går der en sti gennem området med kænguro og wallaby – i denne park interagerer dyrerne dog langt mere end vi nogensinde har set det i København. De sælger små kopper med mad til $3 hvilket nok forklarer hvorfor dyrerne her er mere vant til menneskelig kontakt. Vi valgte at fordre en Trækænguru der var i en lukket indhegning samt de kænguruer og wallaby bagerst i parken. De var til forskel til dyrerne forrest i parken sultne og kom hurtigt hen til hegnet. Emilia fik også klappet et par stykker.

Der var masser af koalaer og hvis man ville kunne man betale for at få taget et billede med en. Alle dyr i denne park så ud til at have det godt, men vi er af princip modstandere af “få taget et billede med et dyr i snor” attraktioner, så det gjorde vi naturligvis heller ikke her.

Parken ser ikke ud at noget når man kommer kørende, men er ret stor når man kommer ind. Vi fik bla. set dingoer, div fugle i mange forskellige størrelser, pythonslanger, vombats og en kæmpe krokodille som Emilia sagde lå i badekar. Vi brugte ca 3,5 time i parken og kunne godt have brugt mere.

Blue Mountains National Park

Efter en køretur på ca 1,5 time var vi fremme ved Blue Hotel i Katoomba som skulle være vores base de næste to nætter. Her blev vi mødt af en rigtig venlig vært som fortalte om gode gåture i området mm. Aftensmaden blev indtaget på The Yellow Deli som er drevet af en sekt. Det var lækre sandwich vi fik serveret, men en speciel oplevelse. Alt her er organisk hvis man går op i den slags.

Katoomba ligger i ca 950 meters højde, og da vores tur foregår i start august, midt i den Australske vinter bliver der ikke varmere end 13-15 grader om dagen, og ned til frysepunktet om natten. Da vi kun har to rygsække til os alle fire, og resten af vores 9 uger lange rundrejse foregår i varmere klima, har vi ikke nogen jakker med. Så efter morgenmaden klædte vi os godt på, lag på lag. Pigerne med strømpebukser indenunder bukserne, og en tyk trøje under deres sommerjakke.  Med Sophia i bæresele og Emilia i vores nyindkøbte bærerygsæk gik vi mod Echopoint for at se Blue Mountains. Hotellet lå ikke mere end en gåtur på 15 min derfra. Vi startede ved Echo Point hvorfra man kunne se “de tre søstre” (3 tynde klipper der står ved siden af hinanden) og ellers bare et flot panorama udsyn over Blue Mountains. Derfra gik vi ca 20 min hen til Scenic Skyway (svævebane) som kører i 270 meters højde, fra klippetop til klippetop over Jamison Valley. Fra svævebanen kunne vi bla. se de tre søstre og Katoomba falls (det største vandfald i Blue Mountains). Ovre på den anden klippetop (Scenic World) kan man vælge svævebanen tilbage, et lille tog eller svævebane ned i Jamison Valley.

Vi startede med toget som er det stejlestes passagertog i verden.  Føler man er lige ved at falde ud så stejlt er det. Emilia synes det var som en rutchebane tur.

Da vi kom ned i dalen, der er dækket af regnskov, kunne man vælge mellem 3 mindre gårture på hhv. 10, 30 og 50 min for at komme hen til svævebanen og tage turen op. Vi valgte turen på 50 min (Yellow Robin Link) og her fik vi set flere forskellige slags fugle, eculuptus træer mm. hele turen var på anlagte træstier i stil med en badebro. Turen op med svævebane er på hele 545 meter og giver endnu et flot udsyn over hele dalen.

Efter frokost i Cafeen i Scenic World tog vi svævebanen over dalen og gik en 10 minutters tur ned til Katoomba falls – igen er der bygget små stier i træ med udsigtsplatforme. Gennemført, og en god måde at beskytte naturen på, da det holder besøgende inde på stierne. Efter en flot tur til vandfaldet gik turen via bjerget tilbage til Echopoint. En super flot tur, hvor en grussti snor sig langs bjergsiden. Emilia gik det meste af vejen selv, Sophia sov i bæreselen hos Marie.

Tilbage ved Echo Point, var det bare en sidste gåtur tilbage til hotellet så pigerne kunne nyde det sidste af eftermiddagen med leg på værelset. 

Til aften blev det en kort gåtur op i byen for at spise, Emilias fik lov at bestemme, og vi endte på Boss noodles, hvilket viste sig at være et godt valg. Maden var god, portionerne kæmpe store og priserne meget rimelige – kan varmt anbefales.

Se vores video fra Blue Mountains her: https://youtu.be/8hw6SVr-RKA

Så nåede vi frem til Sydney som er første mål på vores 9 uger lange rejse rundt i Oceanien. Vi har i alt 3 overnatninger her i Sydney, den første aften var det dog bare på hovedet i seng ovenpå en 31 timer lang rejse.

Trods den lange rejse og 8 timers tidsforskel, fik vi timet pigernes lure på flyet således at vi kunne starte vores dag to i Sydney uden jetlag. Så næste dag efter morgenmad, stod den på at udforske Sydney. Vi gik en tur ned til havnen Circular Quay for at se Operahuset i dagslys, og derfra videre til Royal Botanical Garden – alt sammen langs vandet. Turen gav os et næsten 180 graders view af Operahuset, fantastisk at se hvordan det nærmest ændrer form alt efter hvilken vinkel man kigger fra. Det er virkelig dansk arkitektur i verdensklasse.

Efter en tur rundt i Royal Botanical Garden, hvor vi fik set både farvestrålende papegøjer og kakaduer, stod den på frokost som vi bare spiste på græsset. Efter en let frokost gik vi turen over Sydney Harbour Bridge, som giver et fantastisk panorama over byens skyline og havn. Der er dog et minus, broen er en gammel metal bro med 4 spor i hver retning + jernbane. Så der er en frygtelig larm deroppe deroppe!

Emilia var ved at være godt træt ovenpå en lang dag fyldt med oplevelser, så vi købte en is med tilbage på hotellet så ikke hun faldt i søvn og bryde den nu så vellykket jetlag konvertering. Efter aftensmaden gik vi igen ned på havnen for at tage lidt aftenbilleder af Operahuset – det skal man 🙂

Vores sidste dag i Sydney startede lidt grå, så vi gik mod Sea LIFE Sydney Aquarium i Darling Harbour – Sydneys svar på Den Blå Planet.

Det var kæmpe stort, med masser af bassiner og akvarier, skal vi fremhæve noget er det:

• 2 kæmpebassiner med glastunneller i gennem. I det første bassin var der en Dugong, 1 ud af 2 i fangenskab, store rokker og mange andre fisk. I det andet var der en masse hajer. Begge bassiner skabte stor glæde hos pigerne da fisk og hajer svømmede over deres hoveder.
• Sejltur i en lille gummibåd rundt i et vinterkoldt pingvinlandskab. En lille tur på et par minutter. Her var der bl.a. kejserpingviner.
• Åbent lille akvarie med en del søstjerner, haj æg, store muslinger og døde koraler man kunne få lov at røre så det skulle Emilia selvfølgelig prøve.
• Et kæmpe akvarie kaldet the Reef. Her var der bla. kæmpe skildpadder, savfisk, buemundet guitarfisk og andre fisk i rokke familien.

Hvis man har børn eller selv godt kan lide den blå planet,  er Sea Life Sydney Aquarium helt sikkert et besøg værd. Husk at brug den tid du vil på hver sted for der er en vej gennem og man kommer ikke forbi tingene igen, medmindre man vælger at gå mod “strømmen” tilbage.

Eftermiddagen blev brugt på at gå gennem byen for at se bygninger mm inden den stod på leg for pigerne på hotellet, eller som Emilia kalder det, i vores lejlighed.

Aftensmaden blev på restaurant Chat Thai i et center ved Circular Quay. Kan helt sikkert anbefales hvis man er til thai mad og gode frugt juice.

Onsdag var dagen vi skulle forlade skønne Sydney. Efter morgenmaden gik turen med hver vores store rygsæk og begge piger i klapvognen, op af Pitt Street for at hente vores lejebil. Der var også en del der lige kiggede en ekstra gang da de så os, og gav os tommelfingeren op – det er også lidt vildt at vi har tøj, legetøj, medicin mm til fire mennesker i to måneder, i de to rygsække!